134 / 320
124
Denne nye Fane blev. i flere Aar opbevaret i Sang
foreningens Arkiv.
Efter denne Tur vandt Sangforeningens mindre
Skovture forhøjet Liv og Interesse. Vi kørte i Reg
len til Raavad eller Skodsborg, hvor da gamle
Hartmann fra Nærum stødte til og tog Del i Aftens
gildet. Her gik det løs med Kor og Kvartetsang, og
naar Hartmanns Vogn kom for at hente ham hjem,
blev han altid ved Bortkørslen hilset med sin egen
Sang „Snart er Natten svunden“.
Aaret efter min gamle Faders Død 1850 flyttede
min Moder tilligemed min yngste Broder Ludvig og
mig fra det gamle Hjem paa Nørrebro ind i København
til- en mindre Lejlighed paa Vestergade; vi havde
da boet derude siden 1829. Min anden Broder
August var efter sin Konfirmation kommen ud at lære
Landvæsnet hos en Slægtning, Arvefæster Johan
Haae, paa Sludegaard paa Fyn; han var gift med
vor Kusine Sanne født Laub, Datter af Pastor
Laub i Frørup, som var gift med Faders Søster
Louise.
Med mit teologiske Studium gik det kun smaat;
Lysten manglede, og det var kun for at rette mig
efter Faders Ønske, at jeg var bleven ved. Jeg
havde dog drevet det saa vidt, at jeg gik paa Pro
fessor Scharlings Skriveøvelser og havde taget Eksa
men i patristisk Latin, da Lysten til Teatret tog Over-
haand, hvortil særlig min Optræden i Studenter
komedierne bidrog, og jeg forlod med Moders Sam
tykke efter Faders Død den studerende Vej. Blandt