140 / 320
130
blev en Slags Dressur, der satte Instruktørens Præg
paa Eleven, hvorved denne følte sig hæmmet, bunden
og aldrig fri. Han følte det selv og sagde efter De
buten til mig: „Nej, spil De meget hellere Deres
Roller uden al Instruktion, De behøver den ikke.“
Jeg gik derfor løs paa min næste Debutrolle, Per
i
Rekruten,
paa egen Haand og fik derved Lejlig
hed til med Frihed at gøre mit Spil og slaa mig
løs i Spillet; Virkningen udeblev heller ikke. Phister
sagde til mig efter Forestillingen: „Der kan De se, at
De faar meget mere ud af det, naar De arbejder
paa egen Haand.“
Efter veloverstanden Debut forærede jeg Phister
en Buste af Holberg og Fru Phister en Blomster-
skaal, midt i hvilken stod en Biscuit-Figur: Amor med
Bue; paa Skaalen havde jeg ladet sætte Arvs første
Replik til Pernille, da han møder forklædt som Skyt
ten Hasenskræk: „Servitør, velbaarne Mammeselle!
Jeg véd ikke, om De kender mig?“
I Sæsonens sidste Maaned henvendte jeg mig til
Heiberg med Anmodning om Ansættelse. Jeg modtog
i den Anledning følgende Brev fra ham:
I Anledning af Deres Skrivelse af 17de dennes tager jeg
ikke i Betænkning at sige Dem, at Teatret, at dømme efter de
Roller, hvori De hidtil har faaet Lejlighed til at optræde, vil
være meget vel tjent med at sikre sig Deres kunstneriske
Medvirken. Men paa den anden Side, vil det endnu ikke være
Tiden til nogen egentlig Ansættelse, før der i næste Sæson er
givet Dem Lejlighed til at prøve Deres Evner i flere Roller og
i flere Retninger. Denne Regel er hidtil ufravigelig bleven
fulgt, og det vil saaledes ikke undre Dem, at den ogsaa i nær