Previous Page  146 / 320 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 146 / 320 Next Page
Page Background

136

hold til Fru Heiberg var loyalt og i de sidste Aar

endogsaa meget venskabeligt.

Jeg har aldrig haft nogen egentlig Samtale med

Fru Heiberg, ikke engang i hendes eget Hjem, hvor­

til jeg — jeg tror det var sammen med Liebe og

Hultmann — havde den Ære at være indbuden et

Par Gange mundtlig af Heiberg. Jeg mindes saaledes,

at jeg den første Aften, jeg var derude i Søkvæst-

huset paa Christianshavn, hvor Heibergs boede, første

og sidste Gang i mit Liv saa Heibergs Moder, den

yndige gamle Fru Gyllembourg. Blandt Gæsterne var

Professor Hauch og Forfatteren Claudius Rosenhoff,

og jeg følte mig meget beæret ved at Heiberg, der

var en excellent Vært, havde taget mig til Bords.

Den første Sæson, jeg var ved Teatret, bragte mig

i nærmere Berøring med gamle Rosenkilde, der paa

Grund af mit Forhold til Phister i Begyndelsen viste

sig kølig over for mig, uagtet han havde kendt mig

fra Barn af og havde staaet i et meget nøje Ven­

skabsforhold til mine Forældre. Men Rosenkilde holdt

ikke af Phister og omvendt. Phister respekterede

Rosenkilde som Skuespiller, ja satte ham meget højt,

og jeg tror ikke, at der fra hans Side var nogen

Jalousi tilstede, som foranledigede det spændte For­

hold. Men Phister, der som Dreng havde betraadt

Scenen første Gang 1819, da Rosenkilde allerede var

Mand og en Snes Aar ældre, vedblev stadig at føle

sig i Respekt-Afstand fra ham. Han sagde „De“ til

Rosenkilde, medens denne vedblev at sige „Du“ til

ham.