144 / 320
134
jeg vil ha’ to paa Kassen!“ — bag nogle Sætstykker
var der stillet en Kasse — et almindeligt Latter
udbrud hilste Overskous Kommando.
Det var under uheldige Auspicier, at Heiberg be
gyndte Sæsonen 1855—56, der var min første ved
det kgl. Teater, han havde ikke blot mistet flere af
Teatrets betydeligste Skuespillere, som MichaelWiehe,
Høedt og Nielsen, men Kammerraad Lange, der af
Kongen havde faaet overladt Hofteatret, havde her
med de to førstnævnte som Stjerner samlet et godt
Personale, og Hofteatret blev hurtigt en farlig Kon
kurrent til det kgl. Teater. I December 1855 modtog
jeg fra Lange et meget fordelagtigt Tilbud om Enga
gement, men baade Hall, der da var Kultusminister,
og Heiberg fraraadede mig at modtage det, da jeg
snart, forsikrede de mig begge, vilde faa Repertoire
og fast Ansættelse ved det kgl. Teater, og i Tillid
til disse Løfter afslog jeg Langes Tilbud.
Hofteatret havde saa godt som hver Aften fuldt
Hus, medens det Kongelige jævnligt spillede for
tyndt Hus. En Aften, da
Elverhøj
gik, vakte gamle
Rosenkilde, der -spillede Bjørn, stor Latter med en
ellers upaaagtet Replik, som han i Monologen i 2den
Akt siger ud af Vinduet: „Nej — her er Ingen —
her er slet Ingen!“ En senere Aften — det var
Søndag den 17. Febr. 1856 — gik
Dina
for meget
tyndt Hus. I en Mellemakt viste Heiberg sig i Sel
skabsdragt og hvidt Halstørklæde; efter Sigende kom
han fra en Diner hos Etatsraad Suhr. Phister, der
spillede den fordrukne Mursvend Paul Gebhard,