149 / 320
139
velgørende. En af de største Nydelser for os, der
kom til hende, var, naar hun læste op for os, særlig
af de Stykker, som hun elskede og derimellem
Axel
og Valborg.
En Aften, da hun saaledes mesterligt
læste Afskedsscenen mellem Axel og Valborg, stand
sede hun pludselig og forlod dybt bevæget Værelset;
det var den sidste Gang, jeg hørte hende læse.
Et Sted, hvor jeg kom meget ofte, og hvor man
mødte den mest udstrakte Gæstfrihed, var hos Kam-
mersangerChristian Hansen. Han havde holdt meget
af min Fader og omtalte ham altid med stor Kær
lighed og Hengivenhed; jeg var derfor straks en vel
set Gæst hos ham og hans elskværdige Hustru. Han
ejede dengang
Carlsgave,
en Villa paa Vesterbro,
ude ad Sorte Hest til, med en betydelig Have. Her
traf jeg ofte sammen med flere forskellige Teater-
Mennesker, Liebe, Schram, Gundersen, Hultmann,
Sufløren Boje, Schneider og flere af Kapellets Per
sonale. Jeg mindes ogsaa Kammermusikus Simonsen
og hans Hustru, den bekendte dygtige Sangerinde;
hun foragtede ikke at ryge sig en Cigar sammen
med os andre efter Bordet. Paa Christian Hansens
Fødselsdag arrangerede Liebe, Gundersen, Schram
og jeg gerne en eller anden Overraskelse. Saaledes
opførte vi 1854 en hel Kantate med Prolog, Reci
tativ, Duet, Terzet og Melodrama, hvori Christian
„Mule“ — saaledes kaldtes han af os — blev hyldet.
Da Chr. Hansen 28de Maj 1864 holdt sit 25 Aars
Jubilæum som
Don Juan,
forærede vi ham en stor
sleben Pokal, der stod paa Bordet paa Scenen ved