151 / 320
141
Gammelmands-Rolle, og jeg kunde selvfølgelig ikke
udfylde den; jeg havde en Fornemmelse, naar jeg
spillede den, som hængte den om mig ligesom Sæk
ken, hvori Scapin putter Geronte. Derimod lykkedes
Kakkadue i
Capriciosa,
ogsaa en af Foersoms typiske
Spidsborgerfigurer, mig saa godt, at jeg vandt Publi
kums og Kritikens udelte Bifald.
I disse Aar husede Fredensborg om Sommeren
en hel Kunstnerkoloni: Bournonville ejede et lille
Hus derude; Michael Wiehe, Paulli og N. W. Gade
boede til Leje rundt omkring i Byen, Høedt var
indkvarteret hos Kantoren i en af de smaa Slots
pavilloner; i Skipperalléen boede Carl Helsted, Pa-
ludan-Møller i en af Slotsfløjene ud imod Vagtstuen.
I en Villa lidt Syd for Byen boede Nielsen, og her
døde Fru Anna Nielsen 20. Juli 1856 af den smerte
fulde Sygdom (Kræft i Underlivet), hun i en Aar-
række havde baaret paa. Hun var i Ordets bedste
Betydning en af sin Tids stolteste Kvinder, ligesom
hun ogsaa paa Scenen kunde optræde med impo
nerende Højhed. Hendes sidste nye Rolle var Marie
Schumacher, en lille og ubetydelig, fladt tegnet Rolle
paa to Scener i et tarveligt Skuespil
Prinsessen af
Taranto;
den blev en af hendes mesterligste Frem
bringelser. Hun havde ved sin Fantasi fyldt Figuren
med et saadant Liv og en saadan Følelse, at en Re
plik, hvori hun for sin Søn appellerede til Kongens
Naade og Mildhed: „Naade! Naade! Eders Majestæt!“
gennemisnede og samtidig gennemvarmede Tilhørerne
ved sit simple Sandhedsudtryk for en Moders store