132 / 320
122
glimrende Køretur nord om Sorø Sø, gennem Sko
veneved Søens vestlige Bred. Tæt ved Tjustrup-Søens
Nordside førte Vejen ind ji Suserup Skov ved Næsby-
aaens Udløb. Vi var i Næsbyholms prægtige Have,
besaa den store Langdysse i Skoven og havde stadig
van Deurs i Spidsen af Toget med sin Fløjte, som
han trakterede med Virtuositet. En Kres af Herrer
og Damer fulgte med for at høre og nyde vore
Sangpræstationer. Her i Skoven forefaldt en Begiven
hed, der let kunde have faaet slemme Følger, men
løb heldigt af. En høj hvælvet Træbro, der førte
over et bredt, men udtørret Vandløb, brast, og alle
gik nedenom og hjem, kun van Deurs reddede sig
paa en tilbagestaaende Planke og sendte sejersstolt
sine Fløjtetoner ud over os andre, der kravlede om
nedenunder ham. Et splendid Aftensbord i Skoven
i den dejlige Sommeraften satte Kronen paa Festen.
Ved samme Lejlighed holdt en af Sangforeningens
ærgerrige Talere, den senere Højesteretsadvokat Hin-
denburg, en Tale for Damerne. Van Deurs, som fandt,
at den varede lovlig længe, listede sig fra Bordet og
begyndte omme bag nogle Buske at blæse paa sin
Fløjte. Under almindelig Latter maatte Taleren op
give Ævret, og alle rejste sig for at søge vor Fløjte
spiller op.
Næste Morgen fandt vi paa at bringe Ingemann en
Serenade i hans Bolig ved Søen og valgte hans
Morgensang „Nu titte til hinanden“. Men da det
skulde gaa an, opdagede vi, at ganske vist kunde
alle den første Linie af Teksten, men kun faa mere.