265 / 320
254
og en udmærket Parykmager. Jeg skrev til Lejlig
heden en Kantate, hvoraf jeg mindes noget af et
Recitativ, der lød saaledes:
Hvad var hans Lyst? Ej blev han kaaret
T il Drot, end ej saa meget som til Ridder,
Dog har han rusket mangen Drot i Haaret.
Hans Hovedsag, hans Færd,
Hans Virken og hans Tankegang,
Hans Higen var kun rettet paa Parykken,
Det Maalet var, som lokked’ ham
Med Lokker, Saks, med Krøllejern og Kam —
Og han har Maalet naaet!
Saalænge som Kasino har bestaaet,
Saalænge
Templets
Tag paa Nørregade
Forgæves kæmpet har mod Regnens Magt
T il Tæppers og Kulissers Brøst og Skade,
Stod H a n s e n uforsagt,
Og undrende man raaber nu' som før:
Der findes ikke Mage til Frisør.
Hansen er mageløs!
Lystspillet havde i Watts første Sæson Overtaget,
idet der opførtes 173 Gange Stykker af denne Kunst
art. Af Stykker, som i de paafølgende Aar slog an,
skal nævnes
I den nye Verden,
et Lystspil af Sar-
dou, som E. Bøgh havde bearbejdet fortræffeligt, og
Et Vajsenhusbarn,
som genoptoges i Anledning af
Stigaards Tilbagekomst til Folketeatret efter 12 Aars
Fraværelse. Det var særlig ham i hans gamle Rolle-
Lord Rochester og Fru Borchsenius i Titelrollen,
som gjorde stor Lykke. Ligeledes gjorde Legouvés
lille Lystspil
Han bestiller ingenting,
som Schan-
dorph havde oversat paa rimede Vers, fortjent Lykke,
ikke mindst ved Abrahams’s og Fru Borchsenius’s