259
ske den elskværdige Jovialitet, hvormed jeg havde set
Nielsen spille Rollen. I Stykket medvirkede Skuespil
leren Delaunay, og han bar efter min Mening Prisen
blandt alle de Rollehavende. Paa
Palais-Royal
saa vi
*
La cagnotte (Grisen),
en Farce, vi godt kendte hjem
mefra, og hvori vi 3 Skuespillere havde spillet mange
Gange. Vi maatte beundre det sprudlende Humør,
hvormed de franske Skuespillere spillede deres Rol
ler; Stykket var ikke til at kende igen. Det var for
mig en af Pariserturens bedste Nydelser.
Den 15. Maj 1882 sluttede Folketeatret Sæsonen
med en Slags Afskedsforestilling, der havde samlet
mange af Teatrets gamle Venner og Velyndere og
ydermere blev beæret med Kongehusets Nærværelse
En Ouverture
Gamle Minder
af C. C. Møller ind
ledede Forestillingen og bestod i et Potpourri af de
mest yndede Melodier fra Teatrets ældste til dets
nyeste Tid. I en Epilog af William Faber sagde Fru
Holst paa Personalets Vegne Farvel til det gamle
Folketeater. I Løbet af Sommeren blev Teatret un
derkastet en grundig Ombygning under Ledelse af
Prof. V. Dahlerup. Den følgende Sæson aabnedes
med en Festforestilling, bestaaende af Festmarsch af
C. C. Møller, Prolog af William Faber, fremsagt af
Fru Holst, Lystspillet
Giæd bare
og en Lejligheds
pjece
Folketeatret rundt i 25 Aar,
der var en hurtig
Revy over de mest spillede Stykker fra de forløbne
25 Aar.
Snart efter begyndte der ogsaa at gaa Rygter om,
at Watt vilde opgive Teatret og trække sig tilbage
17
*