172 / 191
Anm eldelser
konstatere, at denne bog ikke blot er for jernbaneenthusiaster, men sandelig også for
mere byhistorisk interesserede. Det er en veldisponeret og velskrevet bog, der giver en
grundig og saglig, men bestemt ikke kedelig redegørelse for de københavnske banegårds
forholds komplicerede historie, herunder de utallige forslag til linieføring m.v. og den
langvarige debat, der førte til at vi i 1911 fik den smukke og praktiske banegård, der 75 ar
senere er fuldt anvendelig, trods trafikkens enorme vækst.
Bogen behandler også afviklingen af »Det gamle banegårdsterræn« og slutter af med
en omtale af Høje Tåstrup Station. Der er masser af kort og billeder, og selv om nogle er
lidt små, gør det ikke så meget på grund af det nydelige reproarbejde.
S-togsstationen Nørrebros funkisbygning fra 1930 er en karakteristisk del af det køben
havnske bybillede (den burde vel egentlig fredes), men den første egentlige jernbane
station på Nørrebro åbnedes allerede i 1886. Der var faktisk to, A og B, på hver sin side af
baneterrænet, og de lå længere mod vest, ved Bjelkes Allé og Hillerødgade.
Men Nørrebros jernbanehistorie er meget mere kompliceret. Der er også en godsstation
og fra 1906 til 1976 også København L, som det officielt hed, altså Slangerupbanens,
senere Farumbanens københavnske endestation. En station af særlig art var »latrinsta
tionen« ved Lersøen, hvorfra dagrenovationen transporteredes til de økologiske land
brugere på Sjælland.
Der er meget jernbanehistorie, men også byhistorie i dette lille hæfte, og emnet kunne
nok have båret en bredere fremstilling. Men der er da også blevet plads til nogle sjove
historier og en masse fortrinlige billeder.
Birger Wilckes bog adskiller sig på flere måder fra den i årbogen for 1986 omtalte bog om
Amagerbanen af Hans Henrik Fafner, der lagde hovedvægten på den transporthistoriske
sammenhæng.
Denne bog er primært jernbanehistorie, og Amagerbanens rolle som busselskab berø
res overhovedet ikke. Til gengæld er der mere om de industrier, der var den væsentlige
baggrund for oprettelsen af banen, og meget mere om materiel og om stationer, noget
man i høj grad savnede i Fafners bog, og der er mange flere billeder.
Det er dog ikke udelukkende teknik. Der er en udførlig redegørelse for banens for
historie og baggrunden for dens S-formede linjeføring, og der er i det hele taget meget
»almindelig« lokalhistorie i den. Billedmaterialet er som i forlagets øvrige publikationer,
altså rigeligt og nydeligt gengivet.
Hans Kofoed
Berna <b Jørgen Møller-Holst: Rødovre Kirkebog 1682-1814. Samfundet for dansk
genealogi og personalhistorie 1986. 304 s. Kr.
95,
for medlemmer 80.
»Udi afvigte Aar 1758 har Døden giort stor Rif iblandt denne Menigheds Børn, idet at en
Mand først mistede 3 Børn udi 3 uger, en anden 3 Børn udi 9 Dage, som alle kom udi een
Graw. Herre lære os saa at tælle vore Dage at wi kan bekomme Wiisdom i hjertet.«
170