![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0169.jpg)
Anmeldelser
denne bog indeholder. Derimod kan den opfattes som et nyttigt memento for vor tids
politikere og planlæggere om at undgå fortidens synder.
Hans Helge Madsen skriver i en levende stil, som gør hans bog til underholdende læs
ning; og hans detailundersøgelser har fremdraget meget hidtil ukendt materiale.
Allan Tønnesen
Jesper Gram-Andersen: Livgardens kaserne ir Rosenborg eksercerplads 200 år, 1786-
1986. København, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Biæck, 1986. 156 sider, ill., 275 kr.
Den kongelige Livgardes Kaserne ved Rosenborg Slot har eksisteret i 200 år. I den anled
ning har lederen af Livgardens historiske samling Jesper Gram-Andersen beskrevet gar
derkasernens historie med al den mystik og tradition, som ligger bag en sådan institution.
Som officer i Livgarden har Jesper Gram-Andersen brugt megen tid på at få indrettet
Den kongelige Livgardes historiske samling i den kaserne, som udgør en del af Rosen
borganlægget, og det har helt naturligt ført ham til at beskæftige sig med historien om,
hvordan et lysthus og orangeri ved slottet voksede op og blev til et hjemsted for konge
familiens »hustropper«.
Det er blevet et pragtværk, som er kommet ud af anstrengelserne. Fra første til sidste
side er bogen forsynet med farvebilleder, fotografier og tegninger samt en tekst, der sam
tidig med at give et væld af historiske oplysninger, gengiver de højtidelige, sentimentale
eller pudsige sange og viser, som har tilknytning til livet på stedet gennem de mange år.
Og hvad har bygningerne ikke været vidne til? Fra genhusning under koleraepidemien
1853 af beboere fra »Pjaltenborg« og andre ydmyge bebyggelser til tysk besættelse næsten
100 år efter. Helsigvis har den mellemliggende og efterfølgende tid været præget af hyg
geligere anvendelser, det meste af tiden naturligvis af garden selv, men ind imellem træ
nings- og paradeplads for de frivillige korps og sæde for Østre Landsdelskommando efter
krigen. På det allersidste har kasernen været rammen om festlige »tattoo'er«.
Det begyndte med, at kronprins Frederik (senere Frederik den 6.) i 1780’erne lod den
senere så uheldige Peymann opføre kasernen, som stadig regnes for hans hovedværk. I
1840'erne udvidedes kasernen, altså samtidig med den store hærreform i 1842, men un
der anden slesvigske krig og tiden derefter var pladsen alligevel så indskrænket, at ind
kaldt mandskab måtte ligge i teltlejr langs med kasernebygningen. Om den store alarme
ringsøvelse året før 1. verdenskrig har Gram-Andersen et yderst livfuldt referat fra dags
pressen.
Mens selve kasernen har kunnet holde 200 års jubilæum har eksercerhuset i Gothers-
gade, som kun var et år yngre, måtte dele skæbne med andre huse, som lå i vejen for en
gadeudvidelse. Det blev revet ned omkring 1930. Herfra udgik gennem lange tider den
institution, der danner livgardens populæreste image, nemlig vagtparaden.
Garden har understreget jubilæet ved udsendelsen af et veltilrettelagt og fornemt
stykke arbejde. Forhåbentlig kommer der flere bøger af samme standard fra Jesper
Gram-Andersens hånd.
Hasse Neerbek
167