166 / 191
Anm eldelser
omkring den kunstneriske udformning af ideen. Frihedsstøtten står på grænsen mellem
gammelt og nyt. De demokratiske ideer bag dens opførelse varslede nye tider. Men tan
kerne fik traditionelle former. Støtten er tydeligvis blevet til ved et samarbejde mellem
flere forskellige kunstnere. Men da kunstnerne har brugt det samme symbolsprog, er
resultatet et harmonisk hele. Karin Kryger gennemgår samtlige symboler og understre
ger, at tegn af denne type også kunne misbruges og få en uforudset og endog farlig betyd
ning. Grunden til at den personificerede Frihed ikke findes på Frihedsstøtten er, at Fri
hedens kendetegn, frygerhuen, umiddelbart før Støttens opførelse var taget til indtægt af
den franske revolution. -
Karin Krygers bog er både rigt og godt illustreret og forsynet med en fyldig litteratur
liste. For første gang offentliggøres desuden hele den bevarede, men ikke nødvendigvis
fuldstændige liste over Frihedsstøttens subskribenter. Skal man kritisere noget, er det
nærmest at Karin Kryger i modsætning til Helge Nielsen er tilbøjelig til at forklare tin
gene for grundigt! Det ville dog have været rart med en lidt bedre korrektur. Bemærk
ninger som i »1900-tallet, efter Napoleonskrigene« eller i »1972, 150-året for grundstens
nedlæggelsen«, er lidt forvirrende. Definitionen på demarkationslinien som en linie
uden om byen, inden for hvilken der ikke måtte opføres blivende huse, er derimod ganske
sød. -
Karin Kryger har blandt de mange fine citater, som indleder hendes kapitler, en be
mærkning fra en hr. Turesen, der i 1890 så Frihedsstøtten som et udmærket symbol pa
friheden: Himmelstræbende og ikke særlig solid. Hun giver ham ret og fortsætter, at vi
må passe godt på vores Støtte og på dens budskab. Det har både hun og Helge Nielsen
gjort deres til, at vi vil.
Ulla Kjær
Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København I-II. Fredningsstyrelsen. Miljøministeriet
1986. I alt 523 s., ill. Kr. 140.- pr. bind.
Vesterbro-registranten må først og fremmest betragtes som et væsentligt bidrag til plan
lægningen af den fortsatte byfornyelsesindsats i kvarteret, hvor boligmassens generelle
forbedring med hensyn til lys, luft og tekniske installationer stadig trænger sig pa. Man
står i de københavnske brokvarterer over for problemer, der - om end i mindre malestok
- også gør sig gældende i de større provinsbyer. Det ret massive udlejningsbyggeri, un
dertiden betegnet »den gra boligmasse«, der voksede frem i takt med industriens stigende
arbejdskraftbehov fra slutningen af forrige århundrede, har været forbundet med sa
mange negative træk, at bulldozer-løsningen kunne virke tiltrækkende - ikke blot ud fra
økonomiske betragtninger. Opfattelsen er imidlertid blevet stedse mere nuanceret. Ikke
mindst nyder den generelle byggetekniske standard almindelig anerkendelse. I den for
bindelse kan der være grund til at henlede opmærksomheden pa de analyser, som Århus
kommune - til dels i samarbejde med Boligministeriet og Statens Byggeforsknings Institut
m. fl. - har gennemført for de ældre forstadskvarterer og publiceret i bygningsregistran
ter. Heri vurderes såvel bebyggelsens arkitektur og miljøværdier som den egentlige til
164