164 / 191
Anm eldelser
folketællinger (s. 38), men hermed har han desværre også overset de mange muligheder
for i primærmaterialet mere præcist at vurdere ikke blot den jødiske bosættelses omfang
men også familiestrukturen og befolkningssammensætning i de københavnske kvarterer.
Nu må vi i stedet nøjes med en løselig anslåelse af indvandrernes tal til 2.-3.000 i den
undersøgte periode, mens et langt større tal i kortere tidsrum opholdt sig i København pa
vej mod USAs herligheder.
Hovedsagen er dog, at Bliidnikow med alle nuancer så klart demonstrerer, at jøderne i
København var som indvandrere før og nu er flest. De stod over for de samme problemer
- det samme større og mindre sammenhold - de samme reaktioner fra det nye lands bor
gere, og den samme udvikling, hvor 1. generation i reglen betalte prisen for 2. generations
accept i samfundet og sociale fremgang. Kort sagt, en bog der viser, at det aldrig er let at
være fremmed i et nyt land, og at omkostningerne ved at være indvandrer er så store, at
kun virkelig tungtvejende årsager dengang som i dag har fået folk til at udskifte fædre
landet med det ny land.
Niels Peter Stilling
Helge Nielsen: Drømme om Frihedsstøtten, 154 s., ill., Rhodos 1986, 98 kr., samt Karin
Kryger: Frihedsstøtten, 182 s., ill.. Landbohistorisk Selskab 1986, 248 kr.
Frihedsstøtten på Vesterbro er blandt byens bedst kendte monumenter. Den har så gode
muligheder for at blive set, at den nærmest synes udsat for at blive overset. Få forbipasse
rende stopper op for at se, hvad dens figurer forestiller og hvad dens tekst fortæller. Og
færre vil føle, at dens budskab om kongens ordre til Stavnsbåndets ophør - for 200 år
siden - er noget, som vedrører dém. Men Frihedsstøtten er andet og mere end et minde
om en ændring af forholdene i det danske landbrug. Stavnsbåndets ophør var et led i en
reformpolitik, som blev det første skridt på vejen mod det moderne demokrati. Og min
desmærket er både et produkt af oplysningsidealerne i 1700-tallets slutning - og et symbol
på den personlige frihed, som fra dette tidspunkt blev betragtet som en almenmenneske
lig ret. Frihedsstøtten fortæller om frihed, om lighed - og om at leve op til sine rettighe
der og tage hensyn til, at andre har de samme. Frihedsstøtten er et politisk monument,
som næppe nogensinde vil gå af mode.
I februar 1985 fremsatte Ole Storm fra Politiken et forslag om at flytte Støtten til
Frederiksberg Runddel. Det startede en debat, som holdt sig året ud, og som i stigende
grad kom til at dreje sig om det snart velkendte tema, om Frihedsstøtten er et æstetisk
eller et historisk monument. Diskussionen faldt sammen med de sidste udsendelser i TV-
serien »Her er dit liv«. Denne serie har givet forhenværende overbibliotekar Helge Niel
sen ideen til bogen »Drømme om Frihedsstøtten«, hvori han forestiller sig Støtten som det
til udsendelsen »kidnappede« individ, der får sin tilværelse trevlet op. Resultatet udkom
samtidig med kunsthistorikeren Karin Kryger's »Frihedsstøtten«, et værk, der er blevet til
på initiativ af Landbohistorisk Selskab som optakt til 200-årsdagen for stavnsbåndets op
hør den 20. juni 1988. Med disse to bøger er der givet et billede af Frihedsstøtten, som
162