![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0162.jpg)
Anmeldelser
livsforløb i Nyboder baseret på lange uddrag af de indsamlede erindringer. Det er spæn
dende læsning, men i betragtning af erindringsmaterialets centrale plads i undersøgelsen,
er det fristende at ønske, at A.V. havde grebet dispositionen mindre traditionelt an. At
hun var gået direkte til en analyse af erindringerne i stedet for den tunge opbygning af
baggrundsstof. Det ville have gjort det muligt at foretage en mere uddybende analyse af
erindringerne og at inddrage baggrundsstoffet undervejs på de relevante steder.
Bogen bygger som nævnt især på skriftlige og mundtlige beretninger og deltager
observation, hvilket resulterer i mange fine iagttagelser. Fremhæves skal beskrivelsen af
kaptajnsfamiliens hverdag, der illustreres af et skema over familiens døgnrytme (s. 168)
samt en god cirkelformet oversigt over herrens og fruens »årsrytme« (s. 172-173). Flot er
ligeledes en bevaret brevveksling mellem en senere marineingeniør og hans kone
(s. 202ff), hvori kærlighed og omsorg stadig står lyslevende for læseren.
Derimod rummer bogen ikke mange metodiske betragtninger over indsamling, bear
bejdning og analyse af materialet - f. eks. nævnes en spørgeliste, der ikke er taget med.
Det kan være velbegrundet, men der ligger nogle generelle problemer i analysen af erin
dringsmaterialet. A.V. vælger f. eks. at citere direkte fra de udvalgte beretninger, men
afstår fra en nærmere tolkning. Er det for følsomt at nærlæse udsagn fra nulevende per
soner, som man har fået et venskabeligt forhold til i indsamlingsforløbet? Desuden
beskrives materialet ikke som helhed, hvilket gør det svært for læseren at bedømme det
foretagne udvalg og tolkningen heraf. Er der navnlig kommet besvarelser fra de stabile
Nyboderslægter, eller er de mere »skæve« eksistenser, de utilpassede også med?
Dette er lidt ærgerligt i betragtning af, at indledningen fremhæver den mundtlige
beretning som et af etnologiens særtræk over for faget historie, som siges at fokusere pa
skriftlige kilder og eksakte begivenheder og hændelser (s. 7). For det første er jeg uenig i
denne snævre opfattelse af faget historie. Det består af mange forskellige traditioner -
også en social- og kulturhistorisk. For det andet har det nok været vanskeligt eksempelvis
for J. Barfod at interviewe personer fra 1600-årene.
Fotografierne i bogen er virkelig gode - det ses, at A.V. har været ude at kigge i hjem
menes albums. I modsætning til mange af datidens fotografier viser nogle unge menne
sker pa et billede fra 1905 tænderne frem i glade smil (s. 122). Morsomt er også billedet
s. 202, hvor ni nyligt udlærte svende triumferende sidder overskrævs pa en kæmpefallos
af en torpedo! Derimod kan man diskutere, om figurernes mange sma mænd og koner
letter forståelsen af stoffet. Undertiden kommer denne grafiske fremstilling i karam
bolage med overskueligheden.
Der ligger et stort arbejde bag denne bog, og den kan varmt anbefales. Vi ma habe, at
A.V. far tid til at udgive nogle af beretningerne.
Birte Broch
Bent Bliidnikow: Immigranter. De østeuropæiske jøder i København li)05-1920. Bor
gen. 1986. 224 s., ill
.,
kr. 178.
»Jeg var 15 år immigrant i Danmark . . . Men i 1927 blev jeg dansk statsborger. Sa følte
jeg mig som et helt nyt menneske«. Saledes beretter en af historikeren Bent Bltidnikows
160