165 / 191
Anmeldelser
kommer hele vejen rundt og får den sat på plads i såvel historien som hos danskeren af
idag.
Både Helge Nielsen og Karin Kryger har et indgående kendskab til 1700-tallets kultur.
Men deres baggrund i henholdsvis landbrugets og kunstens historie har bidraget til at
gøre deres fremstillinger af
Frihedsstøttens
historie meget forskellige. Begge er bevidst
subjektive. Mens Karin Kryger følger en traditionel fremstillingsform - med et stænk af
ironi - er Helge Nielsens bog dog fabulerende og fyldt med uventede indslag.
Helge Nielsens idé om at bruge den populære TV-serie til at præsentere et historisk
monument er yderst forfriskende. Fremstillingen, der er bygget op som en drøm inspire
ret af mediernes stadige snak om
støtte
, er fordelt på to stykker. Størstedelen af Støttens
historie fortælles i den fingerede TV-udsendelse. Derpå følger en mere indgående skil
dring af stemningen bag Støttens opførelse, i form af monumentets egne minder fra det
stod på modelstadiet. Denne del, der henlægges til et lukket gilde efter TV-udsendelsen,
giver et meget fint indtryk af de tanker der prægede den intellektuelle avantgarde i 1700-
tallets sidste årti.
Helge Nielsens noter afspejler, hvor veldokumenteret hans causerende fremstilling i
virkeligheden er. Men både noterne og det iøvrigt udmærkede navneregister synes noget
summariske. Netop fordi bogen er så velskrevet og så humoristisk i hele sin holdning,
kommer man for let hen over dens også meget koncentrerede form og går glip af en del
detaljer. »Drømme om Frihedsstøtten« er langtfra så let, som den umiddelbart lader!
Læseren skal være godt inde i stoffet for at fatte, at Støttens forsøg på at beherske sig ved
at tælle til 32 hentyder til byens borgerrepræsentantskab, som talte 32 mand - eller at en
bemærkning om, at Støtten rødmede, så man endnu kan se spor deraf, spiller på at den i
1970 blev oversmurt med (rød) maling. - Bogen igennem optræder også en del personer,
som har deltaget i diskussionerne om Støtten. Nogle er velkendte. Men de fleste fortjente
en lidt fyldigere præsentation. En henvisning til Politiken den 7. maj 1985 er en ringe
hjælp til at placere de pludselig opdukkende Henriksen og Levring - hvis man ikke har
avisen ved hånden og kan se, at det drejer sig om et par arkitektstuderende, som i et
læserbrev plæderede for at lade Støtten stå. Selv damerne SAS og GRÆS, der dog præ
senteres som læserbrevsskrivende skønånder, kan næppe identificeres, hvis man ikke
husker, at der i debatten 1985 var bidrag fra Else Kai Sass og Elsa Gress.
»Drømme om Frihedsstøtten« er et indlæg i en aktuel debat. Men ved at bruge Støtten
som springbræt til en skildring af såvel 1700-tallets som vor tids kultur, har Helge Nielsen
forenet de to epoker og fået Støtten til at fortælle os en del om os selv. Hans bog burde
kunne bruges i bredere betydning og på længere sigt.
Karin Kryger er trods sin mere objektive fremstillingsform også påvirket af debatten
1985. I sin gennemgang af Frihedsstøttens historie fra dens færdiggørelse til idag, kom
mer hun flere gange ind på diskussioner om Støttens placering og får lejlighed til at for
svare det sted, hvor den står, hvor den både kan blive set og brugt. Frihedsstøtten er ikke
et spørgsmål om enten æstetik eller historie, men om både og. Den er ifølge Karin Kryger
først og fremmest forkyndelse. Og denne forkyndelse er den røde tråd i hendes værk.
Bogen beskriver dels Støttens forudsætninger i såvel historisk som især kunsthistorisk
henseende, dels dens betydning i billedkunst og litteratur, i forhold til byudviklingen og
som symbol på frihed i både konkret og overført forstand. Bogens første del er centreret
163