64 / 191
landsdækkende prisliste for tømrerarbejde, som også åbnede mulig
hed for en landsdækkende voldgiftsret for tømrerarbejde. Men nogen
egentlig ændring i fagets organisatoriske opbygning kom det ikke til,
og udviklingen inden for faget er endnu ikke afsluttet.
Tømrerfagets egne tanker om fremtiden er formodentlig afstukket
i følgende udtalelse: »I Træets Arbejdsgivere har vi talt om, at vi
skal uddanne en træmand, dvs. byggebranchens alsidige håndværker
. . . Vi vil gerne arbejde på, at den faglige grunduddannelse harmoni
seres med efteruddannelse, så vi får uddannet en alsidig træmand. Vi
er enige med Snedker-Tømrerforbundet i, at vi i fællesskab . . . skal
prøve at finde ud af det der. Vi vender på den måde i realiteten til
bage til landsbytømreren eller bygmesteren, der kunne det hele . . .
En tømrer som vi kender ham i dag bliver der ikke så stort behov for
på lang sigt. Der bliver brug for den alsidige bygningshåndværker.
Men vi tror på, at tømreruddannelsen bliver et værdifuldt grundlag at
køre videre på som alsidig bygningshåndværker«.37
Søren Federspiel
HENVISNINGER OG NOTER
Hvor intet andet anføres befinder mate
rialet sig i Københavns Tømrerlaug.
1. Svend Henningsen: Studier over den
økonomiske liberalismes gennembrud
i Danmark. Landhåndværket, Gote
borg 1944, s. 309ff.
2. Georg Nørregaard: Arbejdsforhold
indenfor dansk haandværk og industri
1857-1899, København (1943) 1977,
s. 360, jfr. W. Leser: Tømrermester
Foreningen af 1873, 25 års virksom
hed, København u.å. (1898).
3. Se Forhandlingsprotokol for Tøm
rermestrenes Understøttelsesforening
1890, i Københavns Tømrerlaug.
4. Der kan henvises til flere brede frem
stillinger, senest Flemming Ibsen og
Henning Jørgensen: Fagbevægelse og
stat, bd. 1, København 1979, s. 112ff,
samt til mere specielle detailstudier
som Dorrit Andersen: Århus under
storlockouten. Arbejder og arbejdsgi
ver 1899, Århus 1970.
5. Se min indledning til reproudgaven
fra Sydjysk Universitetsforlag af J.
Jensen og C. M. Olsen: Oversigt over
fagforeningsbevægelsen i Danmark i
tiden fra 1871 til 1900, København
1901, Esbjerg 1981.
6. Således beretter i et interview tømrer
mester Ole Andersen, Vallensbæk, at
hans slægt har drevet tømrervirksom
hed i Vallensbæk landsby siden
1860’erne. Hans oldefar var tømrer,
snedker og hjulmand, bedstefaderen
var tømrer, snedker, hjulmand og
karetmager, faderen var tømrer og
62