60 / 191
gram »Fremtidens Danmark«. I 1946 kom loven om statsstøtte til
boligbyggeri. Støtten gjaldt for socialt og privat byggeri, men med
favorisering af det sociale. 1947 kom en lov om finansiering af byggeri
med særlig byggemåde, den såkaldte elementhuslov. Hermed tog sær
behandlingen af nye byggemetoder sin begyndelse. Elementhusloven
blev i 1953 fulgt af et cirkulære, der begunstigede »utraditionelt«
byggeri ved lettere adgang til materialer og dermed til at opnå bygge
tilladelse.
Disse indgreb styrede byggeriet bort fra det traditionelle håndværk
over mod det »utraditionelle«. En af hensigterne var direkte at undgå
anvendelse af faglært arbejdskraft, som man mente fordyrede og for
sinkede byggeriet. Dette sidste skete dog også med henvisning til den
mangel, der vitterligt var på bygningshåndværkere, især murere.
Definitionen på »utraditionelt« byggeri var således, at antallet af fag
lærte murere ikke måtte overstige 15% af, hvad det udgjorde ved til
svarende traditionelt byggeri.
Til at administrere og fastlægge den statslige styring oprettedes i
1947 et selvstændigt boligministerium. For at fremme den ny tekno
logi havde staten kort forinden oprettet sit eget byggeforskningsinsti
tut, Statens Byggeforskningsinstitut, SBI.
Allerede kort efter krigens afslutning stod staten således velrustet
lovgivningsmæssigt, administrativt og teknologisk til at bane vejen for
det utraditionelle byggeri. Fra først i 1950’erne suppleredes tiltagene
med krav om totalprojektering af byggerier som betingelse for op
nåelse af statslån og fast etagehøjde, krav, der fremmede standardise
ring og præfabrikation af bygningsdele. Kravene blev fremført gen
nem boligministeriets såkaldte produktivitetsfondudvalg. Det blev
oprettet i 1953 som en videreførelse af et rationaliseringsudvalg nedsat
af Dansk Ingeniørforening.
Vækst- og rationaliseringspolitikken bandt ikke kun stat, socialde
mokrati og det store erhvervsliv sammen. Den lå også på linie med og
hentede inspiration hos de sejrende vestlige stormagter. Marshall-
planen fra 1947 tog sigte på at genopbygge det krigshærgede Europa
med det formål at sikre et frit, dvs. privatejet erhvervsliv. Storpolitisk
udgjorde planen et led i den begyndende kolde krig. Gennem gaver og
billige lån tilførtes Europa amerikansk kapital og know how. Denne
viden bestod ikke mindst i rationaliserings- og produktivitetsforøgel-
Søren Federspiel
58