55 / 191
Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen
tionelle bygningshåndværk måtte se i øjnene, at deres storhedsdage i
Arbejdsgiverforeningen var talte - i det mindste for så vidt som den
organisatoriske struktur inden for håndværksfagene forblev ufor
andret.
Allerede under krigen havde der været tilløb til samarbejde mellem
de tre hovedorganisationer, der organiserede tømrermestre. Fortsæt
telsen og udvidelsen heraf blev det centrale spørgsmål i tiden efter
krigen og er det for så vidt stadigvæk.
Ud over de organisatoriske problemer, der udsprang af konkurren
cen, som entreprenørerne påførte tømrermestrene, beskæftigede lær
lingetilgangen sindene. Dette spørgsmål stod i nær forbindelse med
problemerne vedrørende entreprenørernes overtagelse af tømrer
arbejde. Tømrermestrene havde alene kompetence til at oplære tøm
rerlærlinge og med en svingende tilgang af lærlinge var faget truet
indefra. Under krigen var lærlingetilgangen faldende. Mod krigens
slutning i en sådan grad, at det nærmede sig det katastrofale.
I sin statusopgørelse over lærlingesituationen i 1944 måtte forman
den for fællesudvalget, tømrermester Stillinge, konstatere, at mens
lærlingetallet i 1930’ernes slutning havde ligget på et gennemsnit af
700 pr. år, så var det siden faldet - til tider drastisk:
1940: 632 lærlinge
1942: 474 lærlinge
1 9 4 1 :6 0 5
-
19 4 3 :5 1 6
I de første måneder af 1944 var der blevet oprettet 175 nye lærlinge
kontrakter, hvoraf kun 5 i København.33
Denne situation, der i sig selv var alvorlig nok, fremstod med så
megen større alvor på baggrund af entreprenørernes indtrængen på
tømrerfagets område. En fremtidig mangel på tømrersvende ville for
alvor give entreprenørerne vind i sejlene. De ville både have lettere
ved at komme igennem med den nye betonteknologi og samtidig
kunne argumentere for nødvendigheden af at uddanne deres egne
»entreprenør-lærlinge«, hvis mangelen på faglærte håndværkere blev
for udtalt. Omvendt ville den svigtende lærlingetilgang udhule tøm
rerfaget indefra.
Det var baggrunden for lavsbestyrelsens vedtagelse, der kundgjor-
des på lavssamlingen i august 1944: »For at stimulere lavets medlem
53