56 / 191
Søren F ederspiel
mer til at antage flere lærlinge, har lavsbestyrelsen vedtaget at godt
gøre 75 kr. for hver lærling til bestridelse af samtlige udgifter, der er
lovfæstet ifølge lærlingeloven . . . «. Vi ser her tømrermestrenes orga
nisation som den, der bekymrer sig om fagets fremtid - og det i en
grad, så lavet endog var villigt til at forpligte sig økonomisk. Det
understreger i sig selv situationens alvor.
Entreprenørerne overtog tømrerarbejde på to måder. Dels direkte
gennem antagelse af tømrersvende (absolut overtagelse), dels indi
rekte ved at erstatte traditionelt tømrerhåndværk med ny teknologi
og dertil svarende nye kooperationsformer (relativ overtagelse). Til
denne dobbelte ydre trussel mod tømrerfaget kom så den indre. Også
den var dobbelt og bestod dels i den svigtende lærlingetilgang (absolut
udhuling), dels i fagets heterogene organisatoriske struktur, med tre
organisationer, og med »store« og »små« mestre. En struktur, der i sig
selv virkede dæmpende på fagets muligheder for at tilpasse sig den nye
teknologis betingelser (relativ udhuling). Hele denne problemstilling
blev dog først for alvor akut efter krigen.
Arbejds- og produktionsbetingelserne under besættelsen var anor
male i forhold til før og efter. Det gjaldt også for tømrerfaget. I en vis
forstand blev alt arbejde og produktion indrettet efter den tyske krigs
magts behov, hvilket de offentlige myndigheder heller ikke lagde skjul
på. Tværtimod blev det direkte pålagt befolkningen at følge besættel
sesmagtens anvisninger. Produktionen foregik i mere eller mindre
udtalt og direkte samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Skal
man tale om grader af kollaboration, må den, der foregik uden for
landets grænser enten i selve Tyskland eller i andre tysk okkuperede
områder siges at være den mest vidtgående.
Inden for tømrerfaget forekom både denne type arbejde for ty
skerne, og den, der foregik inden for landets grænser. Lavets holdning
til det at arbejde for tyskerne, som den kom til udtryk i oldermandens
beretning, forekommer at være realistisk afbalanceret, indrettet efter
de faktiske forhold. I 1941 advarede oldermanden »mod de meget høje
priser, der betales for arbejde udført for værnemagten«.34 Senere, på
efterårslavssamlingen 1941 maner oldermanden » . . . til stor forsigtig
hed med at tage arbejde i Tyskland uden om lavet og Arbejdsgiverfor
eningen og taler om en tømrermester, der ikke kan få pengene igen
nem, fordi han ikke har taget de forholdsregler, han burde gøre.
54
r