HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen

rerarbejde under deres entrepriser uden om tømrermestrene«.30 Mødet

omfattede foruden tømrermestrene og Dansk Arbejdsgiverforening

også repræsentanter for Entreprenørforeningen og murerlavet. I sin

vurdering af mødet, der var »af ren forberedende karakter« var older

manden, Einar O. Nielsen, meget optimistisk: »Vi har de bedste for

håbninger om et for vort fag tilfredsstillende resultat«.

Under indtryk af samarbejdet med Centralforeningen gav older

manden sikkert udtryk for et lysere syn på forholdene for faget, end

virkeligheden kunne bære. Det blev tydeligt på efterårslavssamlingen

1942, hvor følgende resolution blev vedtaget og stilet til arbejdsgiver

foreningen: »Københavns Tømrerlaug samlet til generalforsamling

henstiller til bestyrelsen snarest at få fastslået gennem arbejdsgiver

foreningen, at almindeligt tømrerarbejde til enhver tid kun må ud

føres af organiserede tømrermestre og ikke må udføres af andre orga

nisationers medlemmer, selv om de er tilsluttede arbejdsgiverfor

eningen«.31 Baggrunden var rygter om, at både entreprenører og

murermestre udførte tømrerarbejde, b l.a . byggedes på denne måde

barakker for tyskerne. Men ikke nok hermed. Det forlød også, at

ingen anden end formanden for arbejdsgiverforeningen, den tidligere

formand for Entreprenørforeningen, ingeniør T. K. Thomsen, selv

udførte tømrerarbejde.

Arbejdsgiverforeningens svar forelå først to dage før den ordinære

forårslavssamling i marts 1943, altså mere end et halvt år senere, og

først efter at der var blevet rykket for svar. Det var nu meget formelt

og lød: »I anledning af den af det ærede tømrerlav under 17. august

f.å . på et lavsmøde vedtagne resolution tillader vi os herved at med

dele, at arbejdsgiverforeningen ikke i henhold til sine love har nogen

ret til at gribe ind i de rent erhvervsmæssige forhold mellem de under

arbejdsgiverforeningen stående organisationer, og vi beklager derfor

ikke at kunne imødekomme det ærede tømrerlavs ønske. Sign. T. K.

Thomsen«.32 Problemet for tømrerlavet og tømrerfaget i sin helhed

viste sig her så at sige i en nøddeskal.

Tømrermestrene var trængt af entreprenørerne på det produktions

mæssige område inden for byggeriet. Det var det grundlæggende og

væsentlige. Men ikke nok med det. På det organisatoriske felt var

Entreprenørforeningen en så stor og dominerende enhed, at den

kunne besætte formandsposten i arbejdsgiverforeningen. Tømrerfa