Stemningen var bemærkselsesværdig mere positiv end på foregå
ende lavssamling. Alligevel var den nye oldermand, Einar O. Nielsen,
forsigtig i sit resume: »Der sker intet ved at lavssamlingen vedtager at
give udvalget bemyndigelse til at behandle konkrete forslag. Disse for
slag kan jo så enten vedtages eller forkastes af medlemmerne, der sker
jo intet med pengene før der foreligger fuldt udarbejdet - og af med
lemmerne godkendt forslag«. Udgangen blev, at »forslaget blev ved
taget (ved håndsoprækning) - en 5 -6 medlemmer undlod at stemme«.
Vejen lå således åben for Strigel til at realisere sine planer, men han
blev afbrudt af krigen. Inden et år efter krigsudbruddet blev Dan
mark besat af tyske tropper - den 9. april 1940. Hermed var grund
laget for planerne faldet bort. Det blev først efter krigen, at planerne
blev taget frem af skuffen.
Krigen og tømrerfaget
Krigen afbrød ikke kun tømrerlavets planer om at tage konkurrencen
op med entreprenørerne. Med besættelsen blev også den ny teknologi,
eller rettere muligheden for at anvende den inden for boligbyggeriet
stærkt begrænset. Besættelsesmagten lagde i stigende omfang beslag
på kapaciteten i byggesektoren samtidig med at materialemangel blev
stadig mere udtalt, efterhånden som krigen trak ud. Konkurrencen fra
entreprenørerne forsvandt ikke. Selvom den antog andre former, var
konkurrencen og spørgsmålet om grænsedragning stadig tilbageven
dende emner i tømrerlavet og tømrerfaget under besættelsen.
I denne situation søgte tømrerfagets organisationer tættere sam
men. Det kom til udtryk kort efter besættelsen. På den ordinære lavs
samling den 13. august 1940 blev et forslag vedtaget om fælles anmel
depligt mellem tømrerlavet og Centralforeningen af Tømrermestre.
En sådan ordning havde tidligere eksisteret fra 1913 til 1920.
Under indtryk af de i flere henseender usikre forhold for tømrer
mestrene og tømrerlavet blev samarbejdet udvidet yderligere. Denne
gang med direkte adresse til Entreprenørforeningen. På et møde i
Arbejdsgiverforeningen den 8. december 1941 blev kortene lagt på
bordet. Mødet var indkaldt i fællesskab af de to tømrermesterforenin
ger, der » . . . følte sig brøstholdne over, at særlig Entreprenørforenin
gens medlemmer i stigende grad antog tømrersvende og udførte tøm
Søren Federspiel
50