47 / 191
Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen
naturligvis et problem, som ikke kunne være lavet uvedkommende.
Og det så meget mindre, som konkurrencen ikke alene kom fra disse,
men også fra anden kant: entreprenørerne, organiseret i Entreprenør
foreningen. Med denne havde tømrerlavet indledt forhandlinger sam
men med murerlavet. Under omtalen heraf nævnte oldermanden mu
rernes »forslag om deling af arbejdet. Enhver kan jo melde sig ind i
Entreprenørforeningen og kalde sig enten tømrermester eller murer
mester, blot han løser et borgerskab«.23 Det havde været tilfældet lige
siden 1862, og problemet med alternative foreninger var heller ikke
ukendt.24 Det nye var, at der med Entreprenørforeningen var tale om
en veletableret forening, der fra anlægsområdet trængte ind på bygge
området.
Tidspunktet var ikke tilfældigt. Den nye betonteknologi havde fra
1920’erne og frem i stigende grad fundet anvendelse ved vej- og bro
byggeri. Lillebæltsbroen stod således færdig i 1935 og Storstrømsbroen
i 1937. De svingende konjunkturer betød, at det for entreprenørerne
blev tillokkende at forsøge sig med den nye teknologi i byggeriet, når
der ikke var arbejde i anlægssektoren. Denne udvikling førte uund
gåeligt til sammenstød med de gamle fag inden for byggeriet, murere
og tømrere især. Det er på denne baggrund, at drøftelserne mellem på
den ene side murer- og tømrerlavet og på den anden side Entreprenør
foreningen skal forstås. Drøftelser, som tog deres begyndelse ved mid
ten af 1930’erne.
Mesterforeningernes synspunkt, at der måtte ske en regulering af
entreprenørernes adgang til at konkurrere inden for byggeriet, fandt
kun en begrænset genklang hos det offentlige. Den nye næringslov af
28. april 1931 bestemte således, at entreprenører fremtidig skulle løse
næringsbrev. Herved ophævedes ganske vist den helt fri adgang til
erhvervet, men der blev ikke lagt bånd på entreprenørernes virksom
hed. Myndighederne søgte at administrere loven således, at en hoved
entreprenør også skulle have næringsbrev for de forskellige fagarbej
der under entreprisen. Men det fik Entreprenørforeningen sat en stop
per for.25
Tømrerlavets forsøg på sammen med murerne at forhandle sig til en
for håndværket tilfredsstillende løsning førte heller ikke til positive
resultater. Tværtimod. I oktober 1936 opnåede Entreprenørforenin
gen at få overenskomst med Dansk Tømrerforbund. Denne fastlagde
45