Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen
I 1930’erne blev brugen af
bredbilen til tilhugning af
tømmer stadig sjældnere.
Københavns Tømrerlaug.
ling mellem murere, tømrere, snedkere, blikkenslagere og hvilke
andre fag, der nu var inddraget i byggeprocessen, var skarp og blev
nøje overholdt. I en vis forstand stillede de faglige traditioner sig i
vejen for anvendelsen af ny teknologi. En omstændighed, der havde
både negative og positive sider. Det positive bestod deri, at byggeriet
derved undgik en alt for hovedkuls indførelse af ny teknologi. Det
negative kom til udtryk derved, at fagene måske holdt for hårdnakket
fast ved traditionerne, således at den ny teknologi blev indført af
andre, hvorved teknologiens tilpasning til den håndværksmæssige
tradition og omvendt blev besværliggjort. Det fond af viden og eksper
tise, som håndværksfagene stod med, blev således udnyttet i en alt for
ringe grad.
43