43 / 191
Københavns Tømrerlaag og industrialiseringen
Begyndende konkurrence fra entreprenørerne
I slutningen af 1920’erne oplevede boligbyggeriet et opsving. Det blev
anledningen til afviklingen af den statslige støtte til byggeriet, hvilket
blev hilst velkommen i tømrerlavet. Opsvinget i byggeriet varede ved
til 1931/32, hvor en nedgang satte ind. Allerede inden da lå krisestem
ningen i luften. På efterårslavssamlingen 1929 forudså Axel Unmack
således: »Der kommer et byggekrak efter denne voldsomme bygning
af beboelsesbygninger . . . «21
Så galt gik det nu ikke. Det kom ganske vist til en nedgang, men
ikke til noget krak. 1932-35 steg boligbyggeriet atter, særlig stærkt i
årene 1933-34. Fra 1935 til 1936 faldt det stærkt. Efter et lille opsving
i 1937 fortsatte tilbagegangen årtiet ud. 1930’erne var således præget
af meget bratte svingninger i byggekonjunkturerne. 1927-32 fulgte
byggekonjunkturerne ændringerne i industriproduktionens omfang,
men resten af 1930’erne var udsvingene i boligbyggeriet større til trods
for den statslige regulering.
Den økonomiske krise 1932 førte over i en social krise præget af
arbejdsløshed, små kår og nød. For at hamle op med krisen greb
regeringerne til nationale beskyttelsesforanstaltninger og indgreb i
produktionen. Mest udpræget blev den statslige styring i de fascistisk/
nazistiske regimer i Italien og Tyskland. Vest- og Nordeuropa blev
vidne til statsindgreb i et vist omfang.
I Danmark begyndte den statslige indgriben for alvor i 1933 med
Kanslergadeforliget, der kan ses som datidens helhedsløsning. Kansler-
gadeforliget blev indgået mellem den socialdemokratisk-radikale re
gering og Venstre. Det omfattede otte punkter, af hvilke tre blev af
direkte betydning for byggeriet. Devalueringen af kronen i forhold til
pundet, rentesænkningen på 2 1/2-31/2%, forbud mod strejker og lock
outer i et år og fastfrysning af gældende lønninger. Som et led i for
liget kom boligstøtteloven af 1933. Med denne lov blev det alene de
foreningsbaserede sociale boligselskaber, der kunne opnå statslån.
Den socialdemokratiske boligpolitik havde med de almennyttige
boligselskaber fået et effektivt styringsinstrument. Det blev dog først
for alvor udnyttet efter 2. verdenskrig og især i 1950’erne. I 1930’erne
kom det til anvendelse i to omgange: 1933-36 og igen fra 1938.
Rentesænkningspolitikken og boligstøtten i forening bevirkede, at
41