38 / 191
blev inddraget i krigsbegivenhederne, medførte krigen alligevel en
almindelig krisetilstand. Først og fremmest var mangelen på råvarer
mærkbar.
Statens engagement i samfundsudviklingen som helhed blev forøget
under og som følge af krigen - et engagement som blev videreført og
udvidet efter krigen. Den tiltagende statslige indgriben faldt sammen
med en udvikling, hvor nye byggematerialer som jern og beton vandt
indpas.
I perioden frem til første verdenskrig havde byggeriet fået en for
smag på, hvad det ville sige at være underlagt konjunkturudviklingen
i en liberalistisk økonomisk politik. I 1920’erne blev denne forsmag til
hovedretten.
1920’erne var præget af en forholdsvis stabilisering af forholdene
efter krigen og de sociale revolutioner, der fulgte i kølvandet på den
russiske revolution i 1917 og de tyske revolutionsforsøg i 1918-19. Før
ste halvdel af 1920’erne havde en nærmest boomagtig vækst i bygge
riet med tilbageslag i 1921 og 1924. En mindre kraftig og mere ustabil
vækst fortsatte i 1920’ernes anden halvdel. I slutningen af 1920’erne
nåede konjunkturerne imidlertid bunden. Den økonomiske verdens
krise blev markeret ved krakket på New Yorks børs i 1929. Med et par
års forsinkelse nåede krisen Danmark 1932.
På byggeriets område var konjunkturfølsomheden særlig udpræget.
Som følge heraf begyndte den statslige indgriben i byggeriet på et
tidligere tidspunkt end andetsteds. Under 1. verdenskrig var byggeriet
udsat for stagnation og direkte tilbagegang - b l.a . som følge af rå
varemangelen. Den udvikling søgte staten at vende gennem de for
skellige former for stimulering af byggeriet. Allerede i 1916 og 1917
var der kommet regler om skattelempelse, tilskud, lån, lånegaranti og
en lov om lån til opførelse af boliger. Først efter krigen kom det til
mere omfattende samlede indgreb. I 1922 blev Statens Boligfond
oprettet. Den ydede i perioden frem til 1927 støtte i form af lån til
omkring 70% af det samlede boligbyggeri svarende til 27.100 lejlig
heder. Efter 1927 afvikledes den statslige støtte. Det var da igen blevet
profitabelt at opføre privat boligbyggeri.
I februar inden krigsudbruddet, der fulgte i august 1914, havde
man i Københavns Tømrerlaug indledt en diskussion af spørgsmålet
om »dannelsen af en fællesorganisation af tømrer- og murermestre
Søren Federspiel
36