HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Arbejdsgiver- og Mesterforening bestod det væsentlige i anerkendelsen

af arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet »samt til at an

vende den efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft«. For

byggefagenes mesterforeninger, herunder Københavns Tømrerlaug,

repræsenterede forliget en sejr for den linie, som de store københavn

ske byggefag havde stået for allerede fra midten af 1880’erne, en linie

karakteriseret ved en forsonlig, forhandlingsvenlig holdning over for

fagbevægelsen.

Septemberforliget var i en vis forstand en råskitse. Det var åbent for

fortolkning og det forudsatte et fagretligt system, et system, der blev

opbygget i perioden frem til 1. verdenskrigs udbrud i 1914. Hvad

ingen af parterne kunne forudse var de vidtrækkende konsekvenser,

septemberforliget fik. Det kom til at stå stort set uforandret i mere end

et halvt århundrede.

Søren Federspiel

Tøm rerfaget og mekaniseringen

Den ny tids krav vedrørte ikke kun det organisatoriske og overens

komstmæssige. Industrialiseringen og den tekniske udvikling var også

afgørende for nybruddet. Ved vurderingen af tømrerfagets industria

lisering må der skelnes mellem fagets konstruktive side og dets træ

bearbejdende side.

Den konstruktive side stod så at sige uforandret helt frem til 1950’er-

ne. Først med den såkaldt anden industrielle revolution efter 2. ver

denskrig skete der afgørende brud med tidligere tiders byggeteknik

m. m.

Den træbearbejdende side af faget var i højere grad udsat for æn

dringer. Indførelsen af maskiner fandt sted i forbindelse med indu

strialiseringens første faser i 1800-tallets slutning. Der viste sig her en

markant forskel i mekaniseringens udvikling mellem på den ene side

København og på den anden side landdistrikterne og provinsen. Uden

for København fandt mekaniseringen sted ved, at den enkelte mester

tog maskiner ind. Værkstedet blev på den måde gradvis mekaniseret.

I modsætning hertil foregik mekaniseringen i København ved etable

ring af centrale værksteder, hvor den enkelte tømrermester fik bear

bejdet sit træ. Baggrunden for denne forskel i udvikling må søges i en