30 / 191
opsving i nybyggeriet i begyndelsen af 1870’erne. Påbegyndt som en
sygekasse udviklede den sig snart til, hvad der er blevet kaldt en mo
derne arbejdsgiversammenslutning.2
Der eksisterede således side om side to mesterorganisationer inden
for tømrerfaget i København. De gunstige byggekonjunkturer varede
ikke ved. I slutningen af 1870’erne nåedes bunden. Mange mindre
velkonsoliderede mestre måtte dreje nøglen om. Det gik især ud over
Tømrermesterforeningen af 1873. Desuden fik foreningen svendene
imod sig, da dens medlemmer gik under en priskurant, der var aftalt
1875 mellem lavet og hustømrerforeningen.
I begyndelsen af 1880’erne var byggekonjunkturerne atter for op
adgående. Krisen havde dog renset så kraftigt ud blandt tømrer
mesterforeningens medlemmer, at de resterende indså det uholdbare
i situationen og søgte ind i lavet. En egentlig fusionering synes ikke at
have fundet sted. Lavet på sin side havde vel ikke for alvor følt sin
eksistens truet. Tømrermesterforeningen af 1873 var en første på
mindelse om, at hovedmodsætningen ikke længere som i lavstiden gik
mellem mestre med og mestre uden mesterprøve, men mellem mestre
og svende. Mesterprøven måtte man affinde sig med ikke at få igen.
Fra 1883 stod Københavns Tømrerlaug som enerepræsentant for
mestrenes interesser.
Opbygning af arbejdsmarkedets organisationer
Den organisatoriske afklaringsproces inden for tømrerfaget i Køben
havn blev fulgt af en politisk modning. Den viste sig umiddelbart i
forbindelse med den omfattende arbejdsmarkedskonflikt i 1885. I
denne situation etableredes fra konservativt hold alternative skrue
brækkerforeninger. Hustømrerforeningen af 1885 var en sådan for
ening. Lavstidens traditioner, faglig stolthed og de organisatorisk
politiske erfaringer siden 1862 bevirkede tilsammen, at tømrerlavet
ikke anerkendte den gule fagforening.
I det hele taget var det karakteristisk for håndværkets mesterorga
nisationer, at de ikke søgte at antaste svendenes ret til at organisere
sig. Følgelig ønskede de ikke at knuse fagforeningerne som sådan i
modsætning til industriens arbejdsgivere, specielt jernindustriens
fabrikantforening. Denne holdning kom også til udtryk i oprettelsen
Søren Federspiel
28