33 / 191
Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen
heriblandt de to centralforeninger for murer- og tømrermestre. Den
22. november 1898 stiftedes Dansk Mester- og Arbejdsgiverforening.
Hermed var samtlige arbejdsgiverinteresser af betydning samlet under
en hat.
Var byernes tømrermestre således organiseret centralt fra 1898, så
manglede endnu tømrermestrene på landet. Det må ses i sammen
hæng med, at disse befandt sig i en anden tradition end byens hånd
værkere. En tradition, der knyttede sig til bondekulturen og de folke
lige bevægelser. I overensstemmelse hermed organiserede landhånd
værkerne sig amtsvis på tværs af fag - en proces, der netop var i sin
vorden omkring århundredskiftet. En af de tidligste foreninger var
Landhåndværkerforeningen for Holbæk Amt fra 1899. Først i 1911
sluttede landhåndværkerne inden for byggeområdet sig sammen på
landsplan i Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene
i Danmark. Hovedorganisationen blev ikke tilsluttet Arbejdsgiver
foreningen og står den dag i dag uden for denne.
Samtidig med arbejdsgivernes fuldendtes også arbejdernes fag- og
landsdækkende organisering. Modsat hine stod arbejderne ikke i
samme grad bundet af lavstidens traditioner. De kunne derfor udvikle
en mere homogen faglig organisering. 1890’erne var vidne til et stort
antal forbundsdannelser. Dansk Tømrer-Forbund blev således grund
lagt 18. maj 1890. To år senere, 27. marts 1892, oprettedes Dansk
Skibstømrerforbund. Den københavnske fællesorganisation, De sam
virkende Fagforeninger fra 1886, kom i stigende grad til at koordinere
forbundenes aktiviteter indbyrdes og fungerede således de facto som
landsorganisation. En egentlig landsorganisation, De samvirkende
Fagforbund, blev dannet 1898, samme år som Dansk Mester- og
Arbejdsgiverforening. Hermed var der lagt op til den store styrke
prøve. Den kom året efter med storkonflikten 1899.
Storkonflikten omfattede også tømrerfaget, men for første gang var
fagets egne organisationer uden direkte indflydelse på kampens gang.
Kampen blev lang og udmarvende.4 Resultatet blev septemberforliget
af 1899, der af begge parter blev udlagt som en sejr. For De samvir
kende Fagforbund var det væsentlige arbejdsgivernes anerkendelse.
Fagbevægelsen havde derved fået legaliseret det organisatoriske net
værk, der var oprettet i 1880erne og 1890’erne - en legalitet, der både
blev brugt til konsolidering indadtil og ekspansion udadtil.5 For Dansk
31