32 / 191
Søren Federspiel
Tømrerlaug havde et nært samarbejde med denne forening i forbin
delse med kunst- og industriudstillingen i 1888 i København. Det har
givetvis inspireret lavet til et nærmere samarbejde med murerlavet.
Den Centralforening for murer- og tømrermestre i Østifterne, som
blev oprettet i 1891, kan også være blevet befordret af industriudstil
lingen. Fra midt i 1890’erne indledte de to centralforeninger et nær
mere samarbejde. Det skete i Fællesudvalget af 20. juli 1895. Fra 1897
optrådte de to foreninger udadtil som en, mens de indadtil beholdt
hver sin bestyrelse.
Fra denne tid indledtes også et nærmere samarbejde mellem cen
tralforeningerne på den ene side og de københavnske lav på den anden
side. I januar 1898 mødtes centralforeningernes fællesudvalg med
bestyrelserne for murer- og tømrerlavet til drøftelse af b l.a . licita
tionsforholdene. Flere fællesmøder fulgte, og der er næppe tvivl om,
at disse foruden praktiske faglige spørgsmål også har tjent som en slags
indføring af centralforeningerne i arbejdsgiverforeningen, som b l.a .
tømrerlavet var medstifter af.
Fra midt i 1890’erne eksisterede tre arbejdsgivergrupperinger side
om side: Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk fra
1879 havde sit tyngdepunkt hos provinsens håndværksmestre og min
dre industridrivende. Arbejdsgiverforeningen af 1896 havde hoved
vægten i de pengestærke københavnske byggefag, herunder Køben
havns Tømrerlaug, men repræsenterede desuden industrien og det
større håndværk. Jernindustriens to fabrikantforeninger: Foreningen
af fabrikanter i jernindustrien i København fra 1885 og en tilsvarende
forening for provinsen fra 1895 repræsenterede den egentlige industri.
Af disse tre foreninger var Arbejdsgiverforeningen af 1896 den, der
pegede fremad. Karakteren af moderne arbejdsgiverforening blev
understreget af, at både håndværkets og industriens interesser var
repræsenteret. Foreningen havde definitivt lagt modstanden mod
næringsloven på hylden - modsat det mindre håndværk i Fælles
repræsentationen. Endelig stod foreningen for en forhandlingsvenlig
kurs over for fagbevægelsen - modsat jernets arbejdsgivere, der gik
ind for konfrontation med fagforeningerne.
Det blev derfor Arbejdsgiverforeningen af 1896, der formåede at
samle de modstridende interesser. I 1897 kom jernindustrien med, og
året efter blev en række af Fællesorganisationens medlemmer optaget,
30