31 / 191
Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen
af voldgiftsretter, der fandt sted fra 1880’ernes midte. I 1887 fik tøm
rerfaget sin voldgiftsret. Herved anerkendtes overenskomstprincippet
som sådant. Tømrerfaget havde således skabt betingelserne for et or
ganiseret og reguleret arbejdsmarked mere end 10 år før denne ud
vikling slog alment igennem med septemberforliget af 1899.
De mange arbejdskonflikter i årene omkring 1890 førte til oprettel
sen af Tømrermestrenes Understøttelsesforening. Foreningen blev
oprettet i sommeren 1890. Samtlige lavsmestre blev opfordret til at
indtræde i foreningen, men det er karakteristisk, at den blev oprettet
uden for lavets rammer. Det vidner om den organisatoriske usikker
hed og forsigtighed, der endnu herskede. Først i 1895, efter at forenin
gen havde vist sin berettigelse, og flertallet af mestrene stod som med
lemmer, blev understøttelsesforeningen en del af tømrerlavet.3
Samtidig med den interne konsolidering i tømrerfaget på mester- og
svendesiden rejste spørgsmålet sig om den eksterne organisatoriske
tilknytning. Fagforeningerne var først ude. Fra 1880’ernes midte op
rettedes de såkaldte fællesorganisationer. Det var lokale tværfaglige
organisationer. Typisk samtlige fagforeninger i en by. De første fælles
organisationer blev dannet i provinsen i 1883. I 1886 fik København
sin fællesorganisation, De samvirkende Fagforeninger. Hermed blev
arbejderne i stand til i højere grad at koordinere og målrette deres
aktioner mod arbejdsgiverne. Den eksperimenteren med nye organisa
toriske tilknytninger, tømrerlavet indgik i fra midt i 1880’erne, må
forstås på denne baggrund.
Det første eksperiment, Fællesforeningen af Arbejdsgivere for Kø
benhavn og Omegn, var tænkt som et modstykke til De samvirkende
Fagforeninger. Den blev oprettet på initiativ af byggefagene og fik
tilslutning fra 7 fag: tømrere, murere, snedkere, malere, blikken
slagere, smede og jernstøbere. Modsætningerne mellem de forskellige
fag og ikke mindst mellem håndværks- og industrifag viste sig imid
lertid at være for store til at få foreningen til at fungere. I 1889, første
gang fællesforeningen kom i ilden, gik det galt. Tømrerlavet forsøgte
sig dernæst med et nærmere samarbejde med murerlavet, hvilket dog
heller ikke førte til noget.
Samtidig med de frugtesløse forhandlinger i København begyndte
provinsens tømrermestre at røre på sig. I 1885 oprettedes således
Centralforeningen af Murere og Tømrere i Jylland. Københavns
29