![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
Søren Fed erspiel
Medvirkende hertil har vel også været den skærpede politiske konfron
tation, der fulgte i kølvandet på krigen.
Mod krigens slutning barslede kredse inden for håndværk og handel
med planer om at oprette et »mellemstandsparti«. Med en direkte
repræsentation på Rigsdagen mente disse kredse at få deres interesser
varetaget bedre, end det hidtil var sket gennem Venstre og især Det
konservative Folkeparti. Resultatet blev Erhvervspartiet, der daterer
sig fra januar 1918. Fællesrepræsentationen formidlede kontakten, og
derfra modtog tømrerlavet et forslag om »indtrædelse i et mellem
standsparti«. Oldermanden fremlagde forslaget på en ekstraordinær
lavssamling med en kommentar om »den store betydning som det i vor
tid havde, at håndværk kunne blive repræsenteret på Rigsdagen«.15
Lavssamlingen vedtog forslaget med kun en stemme imod.
Erhvervspartiets fremtræden kan ses som middelstandens reaktion
på en udvikling, der gik dens interesser imod. I forsøget på at samle de
mange grupper mellem de egentlige kapitalister og arbejderne kunne
Erhvervspartiet hente inspiration i Tyskland. Der havde de samme
sociale grupper samlet sig i en middelstandsbevægelse, der politisk
formåede at gøre sig gældende - og det i stigende grad.
Det blev dog ikke lavet som sådant, men oldermanden, tømrer
mester Kayser, der aktivt involverede sig i Erhvervspartiet. Nogen
direkte påviselig betydning for Københavns tømrerlav eller tømrer
faget fik partiet næppe. Ganske vist blev Kayser i 1920 valgt til Folke
tinget, men året efter, i 1921, trådte han tilbage som oldermand.
Betydningen har snarere været omvendt, at Kayser har kunnet forlene
partiet med en prestige i håndværkskredse, som det ellers ville have
haft vanskeligt ved at opnå.16 Erhvervspartiets politiske liv blev kort.
I 1922 kom det til en splittelse af partiet, og ved valget i 1924 gled
partiet ud af Folketinget. Efter dette katastrofevalg gik partiet i op
løsning.
Sideløbende med sit engagement i Erhvervspartiet inddrog Kayser
tømrerlavet i en ny organisatorisk sammenhæng, »Håndværksfagene«.
Ideen til Håndværksfagene stammede fra malerlavets oldermand, der
tænkte sig, at sammenslutningen skulle have samme virksomheds
område som Industrifagenes sammenslutning. Altså i virkeligheden et
ganske omfattende samarbejde på landsplan med henblik på at vare
tage håndværkets interesser i bred almindelighed - både over for
38