HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Søren Federspiel

I 1930’erne var den politiske stillingtagen mere indirekte end i

1920’erne, formidlet som den blev af de organisatoriske forhandlin

ger, i hvilke Entreprenørforeningen kom til at indtage en stadig mere

fremskudt plads. Mange af de spørgsmål, der blev centrale efter anden

verdenskrig i 1950’erne og fremefter, dukker op allerede i mellem

krigstiden og især i 1930’erne. Det er spørgsmål som ny teknologi,

tømrerfagets holdning til andre håndværk og specielt de andre bygge

fag, men også til sin egen organisatoriske struktur. Endelig er det

spørgsmålet om holdningen til entreprenørområdet og Entreprenør

foreningen.

De stærkt svingende byggekonjunkturer 1930’erne igennem førte

organisatorisk med sig, at mange tømrere, der nedsatte sig som mestre,

forblev uorganiserede. For manges vedkommende har det sikkert ikke

været af ond vilje. De usikre tider bevirkede, at en nyetableret mester

snart efter kunne blive tvunget til at arbejde som svend, når konjunk

turerne vendte. Imidlertid påførte de uorganiserede mestre lavs

mestrene en betydelig konkurrence. Men også inden for lavet gjorde

konkurrencen sig gældende. Det var særligt mærkbart under de

hastigt skiftende konjunkturer i 1930’erne.

I 1934 kom det således til en omfattende debat, hvori tømrermester

Kr. Nielsen satte spørgsmålstegn ved, om tømrerlavet i form og ind

hold var tidssvarende. I en 10-punkts trykt skrivelse, der blev rund-

sendt til lavets medlemmer, redegjorde Kr. Nielsen for sine synspunk

ter.

Sagens kerne var konkurrencen mellem mestrene, der i skrivelsen

blev formuleret som en kritik af anmeldekontoret. Kr. Nielsen mente

ikke, at kontoret fungerede efter hensigten og nævnte et eksempel,

hvor den fjerdebilligste havde fået arbejdet. »I lavet er der kun 150

medlemmer, medens der i København og omegn findes 500 uden for

lavet, hvad er grunden til dette?«,22 spurgte Kr. Nielsen i sin mundt

lige supplering af skrivelsen. Sagen blev debatteret livligt, ikke mindst

måske fordi skrivelsen også rummede personlige angreb på medlem

mer af bestyrelsen. Debatten endte med en vedtagelse af Kr. Nielsens

forslag. Bestyrelsen og fire mestre uden for bestyrelsen blev bemyn

diget til »at danne et udvalg angående en ny ordning af anmeldekon

toret«.

De mange uorganiserede udhulede anmeldeordningen. Det var