51 / 191
Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen
gørelse for fagets fremtidsudsigter debatterede man spørgsmålet om
hugning af træ med biel. Det var sket året før på forårslavssamlingen
1938, hvor formanden for fællesudvalget, Stillinge, motiverede et for
slag og sluttede: »Man må forlange, at svendene hugger tømmeret og
ikke bruger svinhans. Vi må holde fast ved hugning af tømmeret. Vil
svendene have betaling derfor, må det udføres«.28
Samtidig med at vise spændvidden i lavet, viser det også, hvilke
kræfter Strigel var oppe imod med sine dristige, fremadrettede planer,
der uden tvivl snarest er blevet opfattet som en ung tømrermesters
vidtløftige luftkasteller. I hvert fald blev Strigels planer og særlig hans
forslag til planernes finansiering mødt med megen skepsis på lavssam
lingen.
Strigel foreslog, at fællesfondets midler skulle anvendes »som ga
rantikapital eller aktiekapital i et sådant serviceforetagende«. Man
kunne dog enes om at bestyrelsen og et udvalg arbejdede videre med
sagen, og om at betragte debatten på lavssamlingen som en første be
handling.
På efterårslavssamlingen, få uger før verdenskrigens udbrud den 1.
september 1939, blev sagen behandlet påny, og ændringen af fælles
fondets vedtægter blev vedtaget, så § 4 kom til at lyde: »Af fondets
midler kan indtil 75% anbringes i foretagender eller virksomheder,
der tjener tømrerlavets medlemmers interesser . . .«.29 Hermed havde
lavssamlingen givet grønt lys for planerne, hvad den finansielle side af
sagen angik.
Strigel Nielsen resumerede sit forslag i form af en »ønskeseddel . . .:
træbearbejdning, imprægnering, udlejning af stort materiel, hejse
grejer og lignende, som er for dyrt for den enkelte at anskaffe for et
enkelt tilfældes skyld. Endelig mener vi, at der kunne blive basis for at
skaffe medlemmerne en præference ved indkøb af forskellige special
materialer . . .«. Forslaget tog klart sigte på at overføre til lavsmed
lemmerne de fordele ved stordriften, som entreprenørerne udnyttede.
Ud over at tilpasse den ny teknik, der var gearet til stordrift, til den
eksisterende struktur i lavet med mange mindre og mellemstore tøm
rervirksomheder, søgte man også at bevare og forbedre det traditio
nelle materiale, træ. Udvalgets konklusion lød: ». . . vi mener alt i alt
at man - uden at slå for stort brød op - vil kunne gøre en god indsats
til gavn for lavet i særdeleshed og for faget i almindelighed«.
5
49