78 / 209
Marskalsgården, Købmagergade
Ghrisdan å Møinichen blev en stor m and under Frederik den 4.
H an ledsagede kongen på Norgesrejsen i 1719 og avancerede inden
for Danske Kancelli. På g rund a f sin snagen i and re embedsmænds
forretninger var han alm indelig forhadt, og da han i 1725 blev
medlem a f den berygtede geheime-inkvisitionskommission, be
ny ttede han sin magt til at få adskillige højt betroede personer af
skediget. En a f dem var kancellipræsidenten Frederik Rostgaard,
hvis stilling Møinichen selv overtog to dage efter at Rostgaard var
sat på porten.
Møinichen kom dog selv i samme situation i 1730, og anklagerne
var de selv samme, som han tidligere havde slynget mod and re:
bestikkelse, nepotisme, ødselhed med statens m idler og uorden i
regnskaberne. Selv uden alt dette ville han rimeligvis alligevel være
blevet afskediget, fordi han havde støttet d ronn ing Anna Sophie.
Christian den 6. gjorde kort proces med alle, der havde hørt til
denne gruppe. De blev øjeblikkeligt fjernet fra deres poster.
Da Philip de Lange i 1729 begyndte opførelsen a f Marskals
gården for Møinichen, var denne endnu en mægtig mand, men da
han faldt i unåde, m å tte han afhænde gården. Køberen var grev
Frijs til Frijsenborg, som dog allerede i 1733 solgte den til over
kammerherre C. A. von Piessen, som fuldførte byggeriet. Piessen
havde sine egne meninger om landets styre og var tit uenig med
kongen, som afskedigede ham , fordi han gik imod dennes p laner
om oprettelsen a f en landmilits d .v .s. stavnsbåndet. I en årrække
fra 1734 var gården bolig for overhofmarskallen, og det var efter
ham den hk sit navn.
Marskalsgården var Philip de Langes første større byggeri i
København. Det er en stor og monum en tal bygning. Anlægget
bestod da det var fuldført a f fire høje, hvo raf hovedhøjen mod
Købmagergade var syv fag lang og tre etager høj. M idtrisalittens
po rtal og
1
. sals vindue var udsmykket med sandstensdekorationer,
men trekan tfron tonen foroven virker uanselig til den tunge facade.
I stueetagen var der m indre værelser, mens hovedrummene var
ind re tte t på
1
. sal, beletagen. H er var der bl. a. en sal »å l ’italienne«,
et meget højloftet rum , som gik helt op i den overliggende etage,
mezzaninen. Værelserne var udstyret med damask- og atlaskbe
træk og havde stuklofter samt sandstenskaminer. I vinduerne var
der hollandske skydevinduer, et sjældent træk i københavnsk
byggeri, ført hertil a f bl. a. Philip de Lange, der kom fra Holland. I
kælderen var der tre kokkener, mens sidehøjene var ind rettet til
økonomibygninger, stalde, udhuse m .v.
I 1767
skænkede Christian den 7. gården til geheimeråd van der
Ltihe, men i
1779
købte kongen gården tilbage og indrettede det
kongelige postam t her, og gården har været postgård lige siden.
I
tidens løb er de to sidehøje forsvundet, og a f bygningens prægtige
indre er der in tet tilbage.
Huset til højre ejedes på Holbergs tid a f Baltzer Poulsen Sjiøtt.
H an var urtekræmmer, og han omtales i Barselstuen, hvor Else
Skolemesters køber tobak hos ham.
I O
Marskalsgården blev bygget a f arkitekten Philip de Lange og den
fik sit navn i 1730'me, da overhofmarskallen boede her. Bygningen
var hovedfløj i et stort firfløjet anlæg, der strakte sig langt bagud.
På 1. sal var der prægtigt udstyrede gemakker og sale. Siden 1779
har huset været postgård.
73