83 / 209
Rundetårn
T rin itatis søndag ,-den 7. ju li 1637, nedlagdes grundstenen til
R unde tå rn , og tå rn e t stod færdigt i 1642. Pon topp idan kalder det
»En Raritæ t a f Bygning, som neppe finder sin Lige«, men på
fæstningen V arberg i Sverige findes et lignende tå rn fra 1616, som
Christian den 4. kan have b rug t som forbillede. Ideen til tå rne t
skal være kommet fra astronomen Christen Longomontanus, som
var en a f Tycho Brahes elever, og Hans van Steenwinkel den yngre
ha r formodentlig leveret tegningen, mens Christian den 4. selv ud
formede den rebus, der endnu ses på tårnets forside:
Doctrinam et justitiam dirige Jehova: in corde coronati
Christiani Q u a rti 1642,
hvilket kan tydes som :
Led, Herre, Visdom og Retfærdighed i den kronede
Christian den 4.s H jerte 1642.
En populær københavner-oversættelse er »Krims-krams Christian
Eirtal«.
R und e tå rn kaldtes i lang tid for Regenstårnet, fordi T rin itatis
Kirke var ind rettet til studenterne på Regensen lige overfor. O ppe
på taget a f det 36 meter høje tå rn opførtes en rund bygning, hvor
fra observationerne foregik, og her opbevaredes en hel del værdi
fulde astronomiske instrum en ter, bl. a. Tycho Brahes navnkundige
himmelglobus a f messing og and re »rare mechaniske Kunst-
Stykker«. Omkring platformen opsattes et smukt og kunstfærdigt
smedejernsgitter, som var lavet a f kunstsmeden Caspar Fincke.
Alle de astronomiske sjældenheder blev ødelagt i 1728, men der
skete intet med gitteret, som stadig sidder på sin oprindelige plads.
78
Ligesom i vore dage var R und e tå rn også tidligere en seværdig
hed, som med stolthed blev vist frem til besøgende. Czar Peter den
Store red jo som bekendt op til toppen ad den 209 m lange snegle
gang, mens czarinaen K a ta rin a udviste endnu større dristighed ved
at køre derop i karet med seks heste for. I 1700-årene kostede det en
skilling at komme ind, og klokkeren, regnemester Søren Mathiesen
indkasserede pengene. De mange besøgende var im idlertid til gene
for observatoren og de to studen ter, han havde til at hjælpe sig.
Derfor overtog de entreindtægten efter Søren Mathiesens død.
T å rn e t blev b rug t som observatorium lige til 1861, og i 1929 blev
det gen indrettet. Sam tidig åbnedes en astronomisk instrum en t
samling for de besøgende.
På billedet er tårnets murværk overpudset, men oprindelig har
de gule og røde sten stået udækket. I 1952 blev den gamle puds
renset af, således at man nu a tte r kan se stenene.
Ud mod Købm agergade var kirkegården indhegnet a f en mur,
hvori til højre ses en po rt med høj svungen gavl. Til venstre ses
Landemærkets husrække a f gavlkvisthuse, til højre bebyggelsen
langs kirkegården, den nuværende T rin itatis K irkeplads.
2 1
På grund a f den tætte bebyggelse har man aldrig kunnet se Runde
tårn, som det ses på billedet. Trinitatis Kirkegård er lukket ud mod
Købmagergade med en høj mur. Oven på tårnet ses observatoriet
og det endnu bevarede jerngitter. På forsiden Christian den 4.s
rebus. Murværket er overpudset, men oprindelig stod mønster
muringen udækket, ligesom i vore dage.