87 / 209
Regensen
Der havde i lang tid været behov for et studenterkollegium , da
kommunitetet i 1618 lån te 9.000 rigsdaler a f Christian den 4. til
køb a f grev Chr. Friis til Borrebys G ård på Købmagergade. I 1623
begyndte studen terne at flytte ind i Collegium regium , Regensen,
som bestod a f tre fløje, en mod Store Kannikestræde, »Kirkefløjen«
mod Købmagergade og en fløj mod K rystalgade. Kirkefløjen fik
sit navn efter Regenskirken, som var ind re tte t her, indtil T rin itatis
Kirke afløste den i 1656.
I 1728 nedbrændte Regensen, men. den blev genopbygget på de
gamle fundam en ter som et trefløjet anlæg. I de to nederste etager i
fløjen mod Store Kannikestræde findes rester a f den gamle bygning
bevaret b l.a . i form a f buestik fra de gamle vinduer. I 1748 m åtte
man nedrive og ombygge kirkefløjen, som derefter indrettedes til
auditorium .
I 1700-årene var der plads til 100 studenter, alumner, der boede
som con tubernaler d. v. s. to og to sammen. En ældre student havde
en yngre, en gris, boende hos sig, og lige til 1830’rne var contuber-
nalerne fælles om en himmelseng. Der var tre inspectores, som så
til at alt gik rigtigt for sig, og over dem var der en provst. H an var
øverste leder og dirigerede exercitia d ispu tatoria, disputereøvelser-
ne, som udgjorde en væsentlig del a f undervisningen.
Der var ti borde i spisesalen. Ved hvert bord spiste ti studenter
sammen under forsæde a f en magister. N å r tredie ret blev båret
frem begyndte øvelserne, dørene blev lukket og ingen kunne gå ud.
Hver dag blev der opslået theses, om m andagen a f logica, om tirs
dagen a f physica, om onsdagen a f metaphysica og de øvrige tre
dage af theologien. To a f de spisende, en »opponens« og en »re-
spondens« disputerede nu på latin, og drev sagen så vidt de for
måede. Til sidst løstes knuden a f magisteren. »Det er en for
træffelig Ind retn ing , og man hører her de unge Fyre tale ret
82
flydende Latin«, siger Pon topp idan . E t halv t hund red å r senere
betragtedes disputereøvelserne som tidsspilde. Professor Ro ttbø ll
ud ta lte, at øvelserne i tidens løb var u d a rte t til »et snakkesaligt
O rdgyderi og til et høirøstet Kjævleri om Pavens Skjæg, således at
den hele Institu tion snarere synes at føre til en anmassende og kaad
Trættesyge end til en fornuftig Iver efter at komme paa Spor efter
Sandheden. M an kan ikke uden H a rm e være V idne til, hvorledes
disse N arrekam pe bidrage til at nære og vække Ungdommens
U forskammethed istedetfor at tjene til at udvide dens Kundskaber«.
Holbergs H ieronimus kunne ikke have sagt det b e d r e !
Regensen fik tillagt rige donationer og stipendier, så studen terne
kunne bo og spise gratis. En vigtig indtægtskilde for dem var dog
ligbæringen, som de siden pesten i 1711 havde eneret til, n å r det
drejede sig om rangspersoner. Dette privilegium ophørte først i
1859, hvorefter begravelserne ordnedes a f Københavns kommune.
Den 12. maj 1785 p lan tede regensprovsten A. C. Hviid Regens-
linden, som studen terne samledes om til møder og fester. Bue
gangen mod Købm agergade indrettedes 1906—09 a f M a rtin Borch
a f hensyn til den tiltagende færdsel.
2
^
Regensen blev genopbygget efter branden i 1728, men i muren mod
Store Kannikestræde kan man endnu se rester a f den ældste
bygningf r a 1623. T il højre ses kirkefløjen mod Købmagergade, til
venstre porten i Store Kannikestræde.