86 / 209
Runde Kirke
R und e tå rn stod færdigt i 1642, men det varede længe, inden
T rin itatis K irke kunne indvies. Christian den 4. begyndte at bygge
kirken, fordi han ville give studenterne en bedre kirke, end den de
havde på Regensen, men først i 1656, otte år efter kongens død,
kunne kirken tages i brug. R unde tå rn , som vi i dag synes er uløse
ligt forbundet med kirken, stod således i lang tid ensomt på den
store byggeplads. Navnet R unde K irke menes at stamme fra 1660,
da menigheden fra den ufuldførte Sankt Anna R o tund a blev over
ført til T rin itatis Kirke, som først i 1683 blev almindelig sogne
kirke.
Det lange kirkeskib h a r høje let tilspidsede v induer og stræbe
piller, som n å r helt op mellem de små vinduer, der gav lys til den
bogsal, man havde ind rettet over kirkens hvælv. På taget over
koret sidder et kort, kraftigt spir, hvori kirkens klokker er ophængt,
eftersom R und e tå rn ikke var ind rettet til at være klokketårn. Ud til
Købmagergade til venstre ser man den høje m ur med port, som ses
fra den anden side på billedet a f R und e tå rn (nr. 21). Denne mur
blev fjernet i 1817. En anden m ur forsynet med nicher står langs
Landemærket, hvor man også ser et p a r a f husene i husrækken på
den anden side a f gaden. F ra kirkens kor udgår et stakit, som fort
satte i et knæk hen til Springgade, det senere Pilestræde. Herfra var
der »en for Gaaende meget behagelig Giennemvei og skyggefuld
Allé, besat med L indetræer paa begge Sider a f den med S takit
værker inddelte Kirkegaard«.
Fra R und e tå rn var der om tren t øverst oppe i sneglegangen ind
gang til salen over hvælvene, hvor universitetsbiblioteket siden
1657 havde haft til huse. Salen var 84 alen (ca. 52 m) lang. Her
var opstillet de mange bind, som ved gave eller arv fra lærde folk
var indgået i biblioteket. Hele samlingen, der indeholdt ca. 35.000
bind og en mængde håndskrifter, brændte i 1728, og mange uer
stattelige kilder til dansk historie gik tabt. Selve kirken led også
overlast, men dog ikke værre end at den kunne repareres. Allerede
i 1732 kunne biblioteket genåbnes i den istandsatte bogsal, hvor
det forblev til 1861. Ved store gaver voksede biblioteket a tte r i
løbet a f få år, og allerede omkring 1750 omfattede det ca. 40.000
bind og mange håndskrifter. Blandt de værdifulde ting var Arne
Magnussens store samlinger a f islandske håndskrifter.
Biblioteket kunne benyttes a f studerende og andre mod betaling
a f en rigsdaler en gang for alle, men kun professorer kunne låne
bøgerne hjem.
Den 22. maj 1807 blev »Den kongelige Commission til O ld
sagers Opbevaring« nedsat. Den hk et værelse på kirkeloftet stillet
til rådighed, og dermed var begyndelsen til Nationalmuseet gjort.
H er gennemførte Chr. Jiirgensen Thomsen, der var sekretær for
kommissionen, i 1818 sin nyopstilling a f oldsagerne efter tre
delingen sten-, bronze- og je rna lder. I 1832 hyttedes samlingen til
Christiansborg Slot, og i 1853 til Nationalmuseet i Prinsens Palæ,
hvor den stadig udgør en vigtig del a f museets samlinger.
2 2
Rundetårn og Trinitatis Kirke set fr a kirkepladsen. T il venstre
kirkegårdsmuren mod Købmagergade, og bag den Regensen.
Rundetårn var ikke indrettet til klokketårn, derfor er klokkerne
ophængt i tagrytteren over koret. T il højre ses huse i Landemærket.
8 i