Previous Page  82 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 209 Next Page
Page Background

Kgl . køkkeninspektør Beckers Gård, Købmagergade 44

H enrik V ilhelm Becker var både kgl. hofskræder og kgl. køkken­

inspektør, d .v .s. leverandør til kongens køkken. H an må have

været vel aflagt, siden han i 1740 kunne opføre den store gård, der

ses til venstre på billedet. H an lejede dog »salen« - den fineste

etage —ud, således f. eks. til den russiske gesandt von Korff, som

boede her i en årrække fra 1748.

F ra omkring 1770 ejedes ejendommen a f storkøbmanden Joost

van Hemert, der også var d irektør for K u ran tbanken , Danmarks

første bank, der blev oprettet i 1736. V an H em ert grundlagde

firmaet Joost van H em ert & Sønner, der i lang tid var et a f de

førende handelshuse, men som i 1805 gik fallit. Joost van Hem ert

havde andre interesser end handel. I sin gård på Købmagergade

havde han således en stor samling a f sjældne og mærkværdige ting

fra dyre-, plante- og mineralriget.

Da Vajsenhuset på Nytorv blev ødelagt ved b randen i 1795,

m å tte man genhuse institutionen et andet sted. I nogle år var det

ind re tte t på Blågård på Nørrebro, men i 1806 købte direktionen

van Hemerts Gård. Indflytningen blev dog forsinket, fordi

bygningen blev b rug t som lazaret for sårede efter bombardemen tet

i 1807, og først i 1810 kunne vajsenhusbørnene flytte ind i den store

bygning. Ligesom i det gamle Vajsenhus var der også her ind rettet

apotek i bygningen, men dette flyttede i 1826 til huset på hjørnet

a f Købmagergade og Kronprinsensgade, hvor det stadig har

lokaler.

I 1827 åbnede C. A. Reitzel sin boglade i Vajsenhusbygningen.

Reitzel havde stået i lære hos G erhard Bonnier, hvor han fik til­

navnet »Bonniers trappestige«, fordi han på grund a f sin højde var

god til at hente bøgerne ned fra de øverste hylder. H an kunne dog

mere end det. I løbet a f få år fik han arbejdet sin forretning op, så

den en overgang var Nordens største. K o rt før sin død i 1853

flyttede han virksomheden til Løvstræde, hvor hans sønner førte

boglade og forlag videre. Den hårde konkurrence, især fra Gylden­

dal, nødte dem til at afhænde forlaget i 1893, mens bogladen fort­

satte og stadig eksisterer.

Vajsenhuset solgte ejendommen i 1872 og flyttede til en nyopført

bygning i Nørre Farimagsgade 51, som det stadig ejer. I 1875

ind rettede manufakturgrosserer Holger Petersen sin forretning i

forbygningen mod Købmagergade, og efter at han i 1888 havde

købt hele ejendommen, lod han den det følgende år fuldstændig

ombygge. Mens A/S Holger Petersen havde systuer og lager i de

øvre etager, fik stormagasinet »Messen« forretningslokaler i den

nederste.

Til højre ses hjørnehuset mod K lareboderne. Det velpropor­

tionerede hus var opført kort efter 1728-branden og blev revet ned

i 1895. I stedet byggedes »Messen«s femetages bygning med

M erkurstatuen på taget.

2 O

H o fskrædder og køkkeninspektør Becker opførte den store gård til

venstre i 1740. Huset til højre er hjørnehuset mod Klareboderne.

På hjørnet er der indgang gennem et vindfang til en boghandel.

77