79 / 209
Abraham Stoys Gård, Klareboderne 3
I 1729 fik A b raham Stoy borgerskab i København som m u re r
mester. H an var da allerede kendt som en udmærket stukkatør, og
han havde arbejdet både på Fredensborg og Københavns Slot. I
løbet a fk o rt tid arbejdede han sit firma op, og i december 1730 var
han byens største murermester med 30 svende og 4 drenge.
Stoy var sikkert en ilter herre. H an skældte laugets oldermand
ud, og han forløb sig over for nogle svende, der havde lavet ufor
svarligt arbejde på Christiansborg Slot, ved at slå på en a f dem
med sin stok. Samtlige murere nedlagde de rpå arbejdet i hre dage,
og ved den retssag, der fulgte, blev Stoy idøm t en bøde på tre gange
seks lod sølv, og til Konventhusets fattige skulle han betale 10 rigs
daler. Svendene hk også bøder, og de svende der havde strejket i
solidaritet med de implicerede, hk at vide, at »de havde meriteret
at straffes med A rbejde i Skubkarren« med and re ord straffearbejde
i Kastellet. Da denne afstraffelse ville sinke slotsbyggeriet, hk de i
stedet hver en bøde på en rigsdaler pr. strejkedag. Stoy førte mange
andre sager a f lignende art, men det h a r nok også været sin sag at få
de zünftige murersvende til at makke ret.
Mens alt dette stod på, opførte Stoy et hus til sig selv i K la re
boderne. Det stod færdigt i 1734 og var en anselig bygning, hvo raf
han da også havde tænkt sig at udleje en del. Forhuset var femten
fag langt og havde kælder og tre etager. M idtrisalitten på fem fag
var udsmykket med spinkle, men stramme båndværksornamenter,
rimeligvis efter Stoys egen tegning. Det spores, at Stoy er uddanne t
som stukkatør. Over m id tpartiet var der en trekantfronton, og
taget var gebrokkent, d .v .s. et mansard tag . Flere a f værelserne
havde fme stuklofter, hvo raf nogle endnu er bevaret.
Stoy nåede ikke længere med sit byggeri. H an døde i september
1734, kun 37 år gammel, og gården købtes derefter a f en a f hans
kolleger, murermester J . C. Bøhme, som opførte en sidehøj, et
tværhus og en stald. D a han gik fallit i 1743, blev gården overtaget
a f Den civile Enkekasse, som i 1754 solgte den til overceremoni
mester V. C. von Piessen, en ijern slægtning til C. A. von Piessen.
Derefter fulgte som ejer i 1771 hofkommissionær J . A. Wessely, og i
1787 overtog boghand ler Søren Gyldendal ejendommen, som
siden h a r været i forlaget Gyldendals eje.
Da Søren Gyldendal overtog huset, blev frontonen fjernet. I 1876
blev stalden nedrevet, og siden er side- og baghuse helt ombygget.
I 1904 blev der over den ene po rt opsat et b åndo rnam en t udført af
Leuning Borch.
Huset til venstre er det samme som ses på billedet a f køkken
inspektør Beckers G ård , Købmagergade 44 (se nr. 20). Det blev
nedrevet i 1895, og i stedet opførtes Messens hus på grunden.
I Q
1 1734 byggede Abraham Stoy sin store gård i Klareboderne, men
nåede knapt at se denfæ rdig, da han døde samme år. Det store hus
har en særlig fo rm fo r gebrokkent tag. Facaden har to porte og er
udsmykket med båndornamenter. T il venstre hjørnehuset mod Køb
magergade.
74