201 / 287
*) P asto r Dalhoff oplyser i en N ote
til B revet, at F rk . Conring havde
spurgt, om h un skulde forlænge sit
O phold i Strassbourg.
sagde Dem; d e t er den fredelige
der giver L ykke og bring er Vel-
F o rstanderinden, der m aa føle
det for a t lede d et hele i den
stille, rolige Gang; og derfor
ta k k e r jeg Dem i Sagens In
teresse, fordi De p aato g Dem
a t rejse for selv a t dømme og
læ re. Nu er jeg rolig, dob
b elt rolig for, a t H erren vil
hjæ lpe os, han, som h jalp a n
dre til d e tte herlige Værk,
og da er d et Dem, der vil føle
V elsignelsen af Deres A r
bejde i hans V ingaard! Jeg
haab er a t finde en P ræ st og
er paa Spor e fte r en, m en ven
te r S v a r;. . . jeg overlader det
try g t til I)em “ (V alget m el
lem at blive i Strassbourg eller
rejse til D arm stadt), „De ved
a t væ lge det prak tisk e, det
læ rerigste for Dem, og tø r jeg
tilfø je det økonom iske, og
skriv m ig saa, hvad De vil
have. Jeg fik en rig Gave af
100 I). Cour., den ligger til
Dem, om De vil have det, og
nu F arvel og tro ikke, a t De
skriver for m eget eller for
ofte; m ine T an ker ere ofte
hos Dem og m ine Bønner, at
H erren vil være med Dem og
os alle!
Deres m eget hengivne
Louise“.
B revvekslingen e fte r at
Frk. Conring er vendt hjem
og har o v ertag et S tillingen
som F orstanderinde, og under
D iakonissesagens hele fo rt
sa tte U dvikling i Modgangs-
og i M edgangstider, viser vok
sende T illid og Fortrolighed
m ellem de tv en d e K orre
sponderende og tillig e D ron
ningens altid lige varm e og
„Igaar fik jeg Deres Brev,
jeg læ ngtes d e re fte r og havde
spørge, hvor De var bleven
U taalm odighed, e fte r a t jeg
havde hørt, a t De var i Stras-
borg, th i da sagde jeg til m ig
selv, a t De først i Ro vilde
se Dem om, og nu ta k k e r jeg
Dem for Deres lange, in te r
essante Skrivelse og for, a t
De vil høre m it R aad i en
Sag, som jeg aldeles, m ed den
største T illid læ gger i Deres
H a a n d :i:) og blot ønsker, at
De ikke komm er hjem , in d til
vi begynder i d et af Dem saa
vel udsøgte Hus paa T eglgaar-
den, som jeg da skal leje til
næ ste F oraar; jeg ventede
Deres B estemm else desangaa-
ende, og da De m ener, det ej
er frit før, saa m aa vi have
T aalm odighed, dog skal jeg
strak s u n d e rre tte F. B. om m in
Bestemm else og spørge hende
en Gang endnu, om hun ikke
kan gøre d et før**). Hvis De
altsa a vil blive i Strasborg
eller D arm stadt, da bestem
det, og vi sender Pengene .. .
Min Tro til D em sta a r fast,
som om De var en indviet
D iakonisse og med Deres
Eksempel i e et og a lt var det
i Sandhed, fordi De h a r op
fa tte t d et p a a den sande
M aade; derfor er jeg ikke
æ ngstelig for a t u d tale det
for Dem; th i De vil alligevel
ik k e g a a e f t e r m in O v e r
b e v i s n i n g , m e n e f t e r D e-
g jeg siger Dem oprigtigt, at
selv P ennen i H aanden for a t
l i ?
men dog tæmm ende m in
r e s e g e n . De ser nu, hvad jeg
Aand, som hviler over det hele,
signelse, og a t det netop er
**) „T eglgaarden“ tilh ø rte en F ru
Boeck. (E fter P astor Dallioffs A n
m ærkning).
Kong Christian X med sin Moder Enkedronning Louise
forlader Diakonissestiftelsen efter Aarsfesten 1915.
Afsløringen af Mindesmærket for Dronning Louise, Stifteren af den danske Diakonissestiftelse.