207 / 287
sammen med den personlige Kærligheds stærke Baand . . . Gud
vor Frelser trøste og styrke Deres M ajestæ ter!“
Dronningens Svar lød saaledes Dagen efter:
„Tak, kære Søster Louise, jeg vidste godt, De følte med os i
Svaghedstider; Døden havde flere Gange været hende nær. Lige
til det sidste syslede hun med alt, selv de m indste Ting, der ved
rørte hendes Gerning. „Men for hende,“ hedder det
i
B eretnin
gen, „var intet smaat, der stod i nær Berøring med hendes Hjer
tes Sag.“ Begravelsen fandt Sted den 6te April fra Emmauskir-
Sygehuset i Horsens.
Sygehuset i Thisted.
Hobro Sygehus.
Stefanshjemmet i Horsens.
denne haarde Prøvelse! Gud give, vi ej faar mere Ulykke endnu,
men mit Sind er bekymret, og en Vægt ligger paa mig, som en
i ken med Biskop Fog og Husets Præst som Talere. Dronningen
| var tilsted e, og de allerfleste af Søstrene var komne herind fra
Anelse om m ere Sorg! jeg tror, det er A lderen, der tag e r det
Sorger; nu ty n g er det m b
frejdige, jeg før havde i Sorg
0
£
h e lt ned, tiltro d s for de m angfol
dige B eviser p aa D eltagelse, vi faar
fra alle Sider! M ine T an k er var og-
saa hos Dem, at jeg sagde mig, d e r
oppe tæ n k er de paa Dig og sender
en stille Bøn op for Dig til den
himm elske Fader! Gud standsede
Ilden ved K irkens Port, ganske
som i Frederiksborg! Folk h ar væ
re t m ageløse, Gud velsigne dem
derfor og Dem, at De ej glem te
Deres Dem stedse næ r i T anken
L ouise“.
D iakonissestiftelsens H istorie i
T idsrumm et .1888—1913, da 50
Aars Ju b ilæ et kunde fejres, k en d e
tegnes af fo rtsa t U dvikling med nye
U dvidelser af F ilialer og Stationer. Der var A aringer, som kunde
bringe økonom iske V anskeligheder, fordi der bestandig blev
større K rav a t opfylde, m en a lt ia lt var der stad ig F rem gang,
og den G rundvold, hvorpaa D iakonissesagen var bygget, fæst-
nedes Aar efte r Aar.
I 1891, den 1ste April, døde Frk. Louise Conring af en Aare-
forkalkn ing i H je rte t, e fte r m ange foregaaende Sygdom sanfald og
Asylet 1 Skive.
hele L andet. De havde b a a re t hende ind i K irk e n ; P ræ ster b ar
hende ud. M ange fa ttig e fu lg te med ud til G ravstedet paa
F rederik sberg A ssistenskirkegaard,
hvor Frk. Conrings Fader*) og flere
D iakonisser tid lig ere var jordede.
T il ny F orstanderinde valgtes
Søster S o p h ie Z a h r t m a n n , der
blev hø jtid elig in dsat ved en K irk e
fest den 10de Ju li 1891. „D et v a r,“
hedder d et i A arsberetningen, „en
L ykke for D iakonissestiftelsen, at
den ikke behøvede a t gaa udenfor
sin egen K reds for a t søge en F or
stan d erin d e, m en kunde finde hende
i en a f vore egne Søstre, der, selv
en jy d sk P ræ ste d a tte r, havde læ rt
D iakonissesagen a t kende i stø rre
Forhold ude . . . og d e refter h e r
hjemm e i 12 Aar havde h a ft
en af de vig tigste G erninger i
det danske i D iakonissehus som den, der tog sig af de unge S østre.“
D et var en stæ rk t udvidet og v id tforgren et V irksom hed, den
nye F o rstand erind e gik ind til. Selve D iakonissestiftelsens Hospi
ta l havde fa ae t en overordentlig U dvidelse, hvorom m an bedst
') Carl C onring, L øjtnant ved de slesvigske Jæ g ere, født i H annover, men
siden sit tretten d e A ar i dansk Tjeneste. Louise Conring var født paa Kung-
stedgaard, der ejedes af hendes M orfader, Oberst Braem.
208.