209 / 287
Medlemmer a f de forskellir/e Bestyrelser.
Stiftsprovst H. Hoffmeyer.
1904-18.
Pastor Vilhelm Munck.
1897-1913.
Provst J. Gøtzsche.
Siden 1915.
Etatsraad U. G. Jantzen.
K asserer 1886—1915
(en d n u i B estyrelsen).
gør sig en F o restillin g ved at læ se Overlæge P. A. F e n g e r
J u s t ’s B eretnin g (i T illæ g til Ju b ilæ um ssk riftet „Den danske
D iakonissestiftelse 1863—1913“).
I det nye store D iakonissehus fan dtes til at begynde m ed ca.
60 Senge, 40 p aa 10 Fæ llesstuer, 20 p aa 17 én- og to -S en gestuer.
I 1877 behandledes 276 P a tie n te r med 12,899 Syge
dage. I 1913 raad ed e H osp italet over ca. 90 Senge,
og der behandledes aarlig 700 P a tie n te r med 32,000
Sygedage. Udvidelsen foregik p aa den Maade, at de
oprindelige 4 - S engestuer om dannedes til 5 -S enge
stuer, og a t saav id t m uligt alle L okaler paa Sygehuset
blev tag n e i Brug som Sygestuer ; saaledes m aatte
K and idatern e, der oprindelig boede p aa Sygegangen,
flytte op i T agetagen. E ndvidere blev der i A arenes
Løb opført i H aven nogle N ybygninger: to m indre
Isolationspavilloner og en Pavillon for B ørneafdelingen.
Ogsaa i H ovedbygningen blev der i T idernes Løb
fo retag et saadanne Om dannelser og F orbed
ringer, at H ospitalet til Trods for sin Æ lde
m aa siges p a a alle væ sentlige P u n k ter
a t svare til de F ordringer, der kan
stilles til et m oderne in d re tte t Sygehus.
De første Aar, under de sm aa og p ri
m itive Forhold, var B elæ gningen m eget
broget, hedder det videre i Overlægens
B eretning. Senere blev ved B esty rel
sens B estemm else alle P a tie n te r med
sm itsomm e Sygdomme og Sindssygdom
udelukk ed e fra Optagelse, ligesom og-
Etatsraad C. H. Stoltenberg,
som h a r b ek o stet O pførelsen a f E m m a u sk irk e n m . m .
saa P a tie n te r m ed L ungetuberkulose som Regel ikke er bievne
m odtagne. E fterh aan d en som D iakonissestiftelsen o p retted e fo r
skellige P lejehjem for kroniske Syge („S arep ta“, „M ara“ o. fh), hen
vistes de kroniske Sygdomme som R egel til disse. Men forøvrigt
h a r m an som P rincip fa sth o ld t, siger Overlægen, a t H osp italet
skulde væ re en „ b la n d e t“ A fdeling, for a t Søstrenes
U ddannelse kunde blive saa alsidig som mulig.
„Im idlertid har det jo ikke kun n et und gaas, at den
paagæ ldende Overlæge til enhver Tid h ar sat sit
P ræ g p aa H o sp italet, og at d e tte f o r t r i n s v i s er
b levet søgt af saadanne P a tie n te r, hvis Sygdom fa ld t
ind under Overlægens Speciale. H ospitalets første
Overlæge, Dr. H olstein, havde saaledes i sæ rlig G rad
Interesse for og Evne til at behandle nervøse og h y
steriske P a tie n ter, og de m ange af ham vundne
udm æ rkede R e su lta ter forskaffede i en A arræ kke
H ospitalet et Ry paa d e tte Om raade, som holdt
sig længe efter, at hans E fterfølger, hvis Ho
vedinteresse la a p aa andre F elter, havde
o v ertaget L edelsen.
A llerede 1867
havde Dr. How itz begyndt a t indlæ gge
P a tie n te r m ed O variesvulster til Ope
ration , og D iak onissestiftelsen blev d e r
ved et af de S teder, hvor H ow itz’s
banebrydende og for den o perative
Gynæcologi saa betydningsfulde V irk
somhed fan d t Sted. Men sæ rlig da P auli i
i 1880 afløste H olstein som Overlæge,
inau gurered es den operative Æ ra, som
Fru E. Koefoed.
1885-1913.
Bispinde Magda Nielsen.
S iden 1908.
205