215 / 287
I 1914 sk ifted e D iako nissestiftelsen Forstanderinde. Søster S o
p h ie Z a h r t m a n n havde ønsket a t træ k k e sig tilb ag e allerede
fra Oktober 1913, m en d et lykkedes B estyrelsen at bevæge hende
til at fo rtsæ tte sin G erning e t h alv t Aar læ ngere. E fte r Søster-
raadets In d stillin g v alg te B estyrelsen soin hendes E fterfølgerinde
Søster V i c t o r i a J e n s e n , der tiJtra a d te som F orstan derinde i
April 1914.
D et hed der i A a rsb e re tn in g e n : „Det var en betydningsfuld og
velsignelsesrig V irksom hed, der a fslu tte d es, da S ø s te r S o p h ie
tra a d te tilb ag e. I 35 A ar havde hun tilh ø rt den danske D iako
nissestiftelse, og i 23 A ar havde hun væ ret dens Forstanderinde
. . . U nder hendes kloge og m yndige Styrelse er vor Stiftelse
vokset til en bety d elig V æ k st; en Mængde nye V irksom heds
grene er b lev et o p ta g e t; Søstrenes A ntal er steg et fra om trent
190 til 300; U ddannelsen er æ ndret og udv id et, og i stad ig s ti
gende Grad er S tiftelsen kommen i K on takt med Livsbevæ gel
serne i M enigheden, h a r h e n te t B erigelse og fa a e t Præ g heraf.
Hendes u d præ g et danske Sind
har aldrig fo rn æ g tet sig; sønder-
jydske P a tie n te r h ar a ltid fa ae t
en h jertelig M odtagelse paa vort
Hospital og h ar ligesaa fu ld t som
kongerigske L idelsesfæ ller fa ae t
Adgang til F rip ladser og Mode
ration, ligesom ogsaa m ange
sønderjydske S y geplejersker har
fa ae t U ddannelse p aa D iako
nissestiftelsen . . .“
Den nye Forstanderinde, Søster
Victorie Jensen, var født
1847
i
et københavnsk Borgerhjem. Hun
indtraadte som Søster paa D ia
konissestiftelsen i
1874
og blev
indviet tre Aar efter af davæ
rende Pastor Stein. Fra
1876
til
1914
var hun Oversygeplejerske
(Inspektrice) ved Frederiksberg
Hospital,en Stilling, hvori hun hav
de vundet megen Anerkendelse.
I 1915 v ar S ø ste ra n ta lle t vok
set til 335, nem lig 225 D iakonis
ser, 100 P røvesøstre og 10 paa
foreløbig Prøve.
Den 27de Ja n u a r 1915 havde
S y g e h j e m m e t M a r a b estaaet
i 25 Aar. A arsb eretn in g en næ v
ner det som en af D iakonisse
stiftelsen s væ rdifuldeste V irk
somheder, id et sam tlige P a tie n
te r er M ennesker, som ik k e er i
Stand til a t hjæ lpe sig selv:
blinde, lamm e og væ rkbrudne.
De, der optages, er ubem idlede, som for en m eget ringe B etaling
faar baade Ophold og Pleje.
Samme A ar døde B estyrelsens Form and, O verretssagfører My
gind, og Professor N y h o lm , der havde siddet i B estyrelsen siden
1911, tra a d te i hans Sted. Til den ledigblevne Plads valgtes De
partem en tsch ef i K ultu sm in isteriet V. A a g e s e n .
D y r t i d e n h a r vist sine følelige V irkninger ogsaa for D iako
nissestiftelsen. D et hedder i „Aarbogen 1915—16“ : „D iakonisse
stiftelsen træ n g e r jo ik ke blot til Plads for at kunne gøre sit
A rbejde fo rsvarligt; den træ n g er ogsaa til det daglige Brød for
at kunne leve. Og det h ar den h aft svæ rt nok ved a t kunne faa
i det sidste Aar. Den h ar jo m ange Munde at m æ tte: Hospita-
ta le ts P a tie n te r, Sygehjemm enes og Børnehjemm enes Beboere og
Søstrene selv “. D y rtid en blev derfor A arsag til tru en d e økono
m iske V anskeligheder. I F eb ru ar 1916 stod m an med et m eget
b ety d elig t U nderskud, og e fte r Forslag af Overlæge Fenger Ju st
beslu tted e en Del B estyrelsesm edlemm er sig til a t henvende sig
om H jæ lp hos velhavende M ennesker blan d t deres p riv ate b e
kendte. I L øbet af en M aaned havde d e tte Forsøg in d b rag t om
tre n t 33,000 Kr., og siden indkom der p aa samme M aade y d e r
ligere om tren t 17,000 Kr. Dog ikke blot fra S tiftelsen s egen Side
blev der a rb ejd et paa a t fa a P engevanskelighederne overvundne.
Ogsaa M a r i a f o r b u n d e t , der p aa forskellig M aade h ar sam ar
b ejd et med D iakonissestiftelsen, lod foretag e en Indsam ling til
Fordel for S tiftelsen , og endelig nødtes m an til a t fa stsæ tte en
(forøvrigt m eget m oderat) Forhøjelse af B etaling en for Søstres
A rbejde saavel in denfo r de offentlige In stitu tio n e r som i de frie
M enighedsvirksom heder.
S am tidig blev E n e s t u e p r i s e n paa
D iakonissestiftelsens H ospital forhøjet fra 5 til 6 Kr. daglig, og
det følgende Aar fra 6 til 7 Kr.
1ste Maj 1919 foregik et n y t F o rstan d erin d esk ifte, idet Søster
V i c t o r i a J e n s e n fra tra a d te , og Søster A l v i l d a R æ d e r v alg tes
af B estyrelsen e fte r S ø sterraad ets In d stilling . — Søster V icto ria
Jensen h ørte til de æ ldste indenfor D iakonissernes K reds, og ved
hendes T ilbagetræ den som F o rstan d erin d e hæ drede Kongen hende
m ed F o rtjen stm ed aillen i Guld. Søster A lvilda Ræder, D iako
n issestiftelsens nuvæ rende F orstan derin de, er D a tte r af H ofjæ ger
m ester Ræ der og født p a a H erreg aard en P a lstru p m ellem V iborg
og Silkeborg. I 1901 in d tra a d te hun som Prøvesøster, havde i
lire Aar sin G erning blan d t v ild farn e K vinder p aa K vindehjemm et
„ S ik ar“ ved A arhus, blev d e refter
k a ld t tilb a g e til M oderhuset, v ir
kede dernæ st en T idlang for epi
leptisk e Sm aapiger p a a M oltkes
Sygehjem ved Ruds Vedby og var
senere „R ejsediakonisse“, m ange
forskellige Opgaver, der blev en
god F orberedelse til F o rsta n d e r
indegerningen.
Indenfor B estyrelsen er i disse
sidste A ar ku n sk et den F o ran
dring, a t Sognepræ st i H erning,
P rovst J o lis. G ø tz s c h e in d
tra a d te som B estyrelsesm edlem ,
og V ek sellerer H a r a l d S c h r ø
d e r afløste E ta tsra a d U. G. Jan t-
zen som K asserer, m edens den
sidstnæ vnte dog vedblev at have
Sæde i B estyrelsen.
D iak onissestiftelsen liar altid
følt sig n æ rt k n y tte t til det
danske Nordslesvig. I S tiftelsens
„M eddelelser“ (for Novbr. 1918)
skriver P asto r L. J. Ko o h : „Da
S tiftelsen endnu ikke var et Aar
gamm el, bad de første Søstre om
a t m a a tte pleje vore saarede u n
der den blodige Kamp for Sønder
jylland. Og siden hen gennem de
m ange Aar var D iakon issestiftel
sen et af de Steder, hvor F o rb in
delsen m ed Sønderjylland stadig
blev holdt i Live. M ange sønder
jydske K vinder fik her U ddannelse
i Sygepleje. A dskillige blev D ia
konisser. Og p aa vort H ospital blev Sønderjyder a ltid m odtagne som
L andets egne Børn m ed samme B etalin gsvilk aar, samme Adgang til
F ripladser som K ongerigets Danske. Det er da ogsaa et sto rt A ntal
Sønderjyder, som — lige til denne Dag — har søgt H elbredelse her,
og vi syntes altid, a t der var en sæ rlig Glæde ved at m odtage d em “.
D et fald er da ogsaa godt i T raad derm ed, a t to D iakonisser —
e fte r Anm odning fra F oreningen „S ønd erjyd ern e“ — fu lg te med
som S ygeplejersker om Bord p a a „D ronning M aud“ ved O verførel
sen af de m ange sønderjyske Mærid og K vinder, som den 7de F e
b ru a r iaa r drog til S ønderjylland for a t stemm e. Og den ene af
Søstrene, F rk. Anna K ath rin e Duus, skrev d e re fte r (i S tiftelsen s
„M eddelelser“, M arts d. A.) Breve hjem fra A abenraa og Sønderborg.
F ra en tred ie Søster, Frk. Ingeborg S c h r ø d e r , der re jste til sin H jem
stavn i Sønderjylland for at stemm e, b rin g e rd e t samme H efte af „Med
delelser“ e t læ sevæ rdigt og v arm tfø lt R ejsebrev fra H aderslev. —
Der er sik k e rt sjeld en t blevet k a ld t paa D iakonissestiftelsens
Søstre, uden a t K aldelsen er bleven fulgt, en ten den lød n æ rt
eller langvejs fra, og denne R edebonhed til at øve D i a k o n i i
den re tte Aand har utvivlsom t frem for a lt an d et væ ret den dy
beste A arsag til, a t det beskedne Sennepskorn, som den danske
D iakonissestiftelse saaede i 1863, i A arenes Løb er blevet et m æ g
tig t T ræ med vidtspæ ndende Grene.
Det første Juletræ.
211