218 / 287
være sikker paa, at de ikke sprang, naar den varme Suppe østes
op i dem.
D et rigtige, „ h aa rd e “, europæ iske P orcelain opfandtes i Dresden
i A aret 1709 af J. F. B øttger. F ødt 1685 a fslu tte d e B øttger a lle
rede i 1719 sit korte, æ ventyrlige Liv, i h v ilk et han erhvervede
sig R etten til a t kaldes Europas stø rste K eram iker. E fte r a t være
beg ynd t a t stud ere Kem i fik han allered e 16 Aar gamm el det
Lov p a a sig a t have fu ndet de Vises Sten og kunne frem stille
Guld. Da Kongen a f Preussen d erfor vilde bemæ gtige sig d e tte „Guds
N aades M iddel“, flygtede han fra Berlin, m en kun for i D resden
a t blive sa t fast a f Kong August den S tæ rke. En af denne F y r
stes m ange L idenskaber var P o rc e la in e t; h an sk ab te den første,
store Sam ling af chinesisk P orcelain i vor V erdensdel, og i D res
den, hvor denne enestaaen d e Sam ling endnu bevares, kan m an
beundre en sta te lig Ræ kke b laam alede, m onum entale P rag tvaser,
„D ragonvaserne“ k aldet, fordi Kong A ugust i 1717 erhvervede
depi som B etalin g for e t R egim ent saxiske D ragoner, han overlod
Preussen.
Da nu B øttgers „ T in k tu r“ viste sig ikke at have K ra ft nok til
a t afsløre Guldets H emm elighed, søgte han, for a t m ildne Kongens
Skuffelse, a t løse d et næ sten lige saa v anskelige Porcelains My
sterium .
Han synes,
vejled t af K em ikeren
Tschinhaus, a t have
fu lg t en hel vid enskabe
lig, planmæ ssig Frem -
gangsm aade, hvor Jo rd
a rt p aa Jo rd a rt u n d er
søgtes e fte r den Maa-
de, hvorpaa den fo r
holdt sig under B ræ n
ding ved forskellige
T em p eraturer. D et fø r
ste R esultat, B øttgers
Forsøg b rag te, er det
saak ald te „røde Bøtt-
• gerske Stentøj “, der h ar
sit F orbillede i chine
sisk, „Buccaro S te n tø j“ .
D et er ved sin u alm in
delige H aardhed og F in
ko rn eth ed et re t en e
staaende keram isk P ro -
dukt, der lad er sig fo r
ædle p aa samme Maade
som Glas ved Slibning
og Polering. P a a Ro
senborg findes fra gamm el T id nogle sm ukke P røver p a a denne
kostbare og sjæ ldne Vare. E t ualm in d elig t godt S tykke er den
k a rak teristisk e lille firkantede, polerede K ande med K ugleslibnin
ger, som K unstin dustri M useet hat erh v erv et for ik ke re t m ange
A ar siden (Side 216).
Bøttger, der hele sit Liv holdtes indespærret som en Fange, fort
satte energisk sin Søgen efter Porcelainet, til han fandt den hvide
Kaolin, som ikke forandrer sig under Brænding, blandede den
med sm elteligt Kridt eller Marmor og fik en virkelig Porcelains-
masse. En morsom lille Thepotte af dette første europæiske Por
celain gengives Side
216. —
F ra en beskeden Begyndelse som denne gik P o rcelain et h u rtig t
sin Sejrsgang over vor V erdensdel; dets kunstneriske M uligheder
opdagedes og ud n y tted es og v and t det de Fornemm es Y n dest;
bestem t til a t gøre F ester festligere blev d et d et 18. Aarhun-
dredes Kæ lebarn, p a a hvis U dsm ykning der ofredes m ange Penge
og udm æ rkede k u nstneriske K ræ fter.
M eissener F abriken, hvor B øttgers Opfindelse udnytted es, søgte
med den største Omhu a t bevare sin Hemm elighed, sit „A rkanum “.
F ørst om kring 1750 sivede saa m eget ud, a t en Ræ kke tyske F y r
ster kunde forsøge a t kon kurrere i P o rcelain sfrem stillin g med d e
res saxiske Kollega. Da opstod M an u fak tu rern e i Høchst (1746),
F tirstenb erg (1753), N ym phenburg (1753), F ra n k e n th a l (1755), Lud-
w igsburg (1758) o. s. v. og en P orcelain sfab rik b lev : „et S ta tsa n
liggende, en A ttrib u t til (Fyrste) Glansen, en Æ ressag for H offet“
i m ange tyske Sm aastater.
Ogsaa i D anm ark fik L andets Fader, F red erik V., Interesse for
P orcelain stilvirkn ing . En dygtig E lfenbensskæ rer, men i Porce-
lain e ts H em m eligheder en h a lv stu d e ret R ø v e r: L udw ig von Liick
fik i A arene 1752—57 b etyd elig e M idler af S tatsk assen for at
frem stille Porcelain. En Sachser, J.
G.
M ehlhorn, fig urerer lig ele
des hyppigt i R egnskaberne fra disse A ar som Porcelainsm ester.
A t ingen af disse to forstod a t frem stille P orcelain, k an vi med
re t stor S ikk erh ed sige. D et kostede L an det Læ repenge, der dog
ik ke synes at væ re givet h e lt forgæ ves ud, id et O pdagelsen af
K aolinlejer paa Bornholm vistnok hæ nger samm en m ed disse første
Forsøg.
Men i 1760 in d k ald tes F ran skm anden Louis F ournier, og fra
hans Ovne ved B laa taa rn er endnu nogle m eget sjæ ldne og m eget
sm ukke S ty k k er P orcelain bev aret. H ans Mæ rke var et F. 5.
(F rederik V). W iedew elt, der for Kongen fø rte d et kun stneriske
T ilsyn m ed Fourniers A rbejde, b ek ræ fter, a t F ab rik en h ar „alene
væ ret anset som en P a rtic u la ire Sag, den Sahl Konge fa n t B ehag
j a t lade gjøre Forsøg p a a “ ; d et m inder om M eissener F abriken,
som i August den S tæ rkes sidste L eveaar stod u n d er Kongens
personlige D irektio n. N aar F ab rik en a llered e var dødsdøm t før
T ro n sk ifte t i 1766, kan M isfornøjelse med P o rcelain et ik ke have
væ ret G runden dertil, m en senere er det, sik k e rt med R ette, an
ført, a t P o rcelain et blev „overm aade k o stb a rt, saa d et ik k e kunne
blive til B rug for d et a l
m indelige og derved op-
naaes H ovedøjem edet:
a t spare de Penge, som
da gik for Fremm ed
P orselin“.
Em il H annover har
k a ld t F o u rn ier’s P o r
celain for „V erdens
sjæ ld n este“. M æ rkeligt
nok e je r vort Konge
hu s’ Sam ling paa Ro
senborg kun nogle faa
S ty k k er
d eraf,
som
vistnok alle er e rh v er
vede i d et 19. A arhun-
dredes sidste H alvdel.
Hos den fran sk -in te r-
esserede O verhofm ar
skal, Grev A. G. M oltkes
E fterkom m er p a a Bre-
gentved findes derimod
46 T allerk n er af e t fo r
dum s d e jlig t Bordser-
vice (Side 218) og fire
sm aa
P o tpo urriv aser
(Side 217); og p aa GI. E strup findes en smuk, lille T errin. K unst
ind u strim u seet eje r fire S tykker, hvoraf vi afb ild er en lille Créme-
kop og en P ud derdaase (Side 218).
F ournier frem stillede d et „bløde“ fransk e P orcelain, og m ere
stilfu ld t og bedaarende P orcelain er ik k e u dfø rt i K jøbenhavn.
Massen, som de lysende, æ d elsten sklare F arver h e lt sm elter sam
m en med, er a f en egen blid, flødelignende F a rv e ; Form og D e
koratio n bæ rer den m un tre og gratiøse Rokokos Præ g eller viser
allerede den tid lig e Louis XV I’ Stil.
II.
Den kjøbenhavnske P o rcelainsfab riks G rundlæ gger var ikke en
forløben U dlæ nding, der mod dyre Tenge og store L ø fter røbede
en H emm elighed, han havde a fla g t sin Ed paa a t bevare.
En
dansk K eram iker og A potheker, F ran tz H enrich M üller, gjorde
læ nge Forsøg paa a t udfinde P o rcelainets Samm ensæ tning.
I A aret 1772, 36 Aar gamm el, frem lagde han for Kommerce-De-
p u tatio n en sin første Prøve p a a æ gte dansk Porcelain, som han
selv havde opfundet, og søgte om en U n d erstø ttelse til videre F o r
søg. H an fa n d t K ollegiet re t køligt stem t, d et h a r vel væ ret
imod, a t S taten paany skulde ofre store Summ er p aa disse k o st
bare og usik re E ksperim enter.
Men Hoffets Interesse for P orcelain viste sig usvæ kk et den
samme som i F red erik V’s Tid, og A rveprinds F red erik udvirkede en
K abinetsordre, hv orefter K ollegiet skulde lade sig Sagen væ re
„højst angeleg en “. For M üller betød d e tte paa en Gang P ro te k
tion og Penge.
H an rejste til Bornholm og fa n d t K aolinen fortrinlig, vendte
214