222 / 287
oldenborgske S tam træ (Side 223). — P a a F ig urer fra 1790erne
træ ffes ofte A. H alds og J. Schm idts S ignaturer; i R eglen b ety der
d et kun, a t en af disse h ar form et den paagæ ldende Figur, men
en lille G ruppe i b ræ n d t Ler (Side 235) viser, a t Anton H ald —
der h a r sig n eret denne m ed sit Navn og „1797“ — ogsaa har væ ret
flink til a t m odellere.
To danske Malere er
der særlig Grund til at
nævne; de har ikke væ
ret fast kn yttet til Fa
briken, men har arbejdet
for den fra Tid til anden.
Den første, E lias M eyer,
h a r bl. a. m alet e t u a l
m indelig sm ukt F ro k o st
stel med ovale L an d
skabsm edaljoner grønt i
g rø n t; d et skæ nkedes i
1790 af K ronprinsen til
en P asto r M andal i Norge
(Side 226). En sjæ lden
ly k kelig H aand som Por-
celain sm aler h a r F.
C.
Camradt været i Besid
delse af. Han udførte i
Reglen de nydelige graat
i graat malede Portræt
ter, der findes paa en
Del Potpourrivaser (f.
Eks. Juliane Marie Vasen,
(Side
225);
beslægtet her
med er det Holmskjoldske
Fam iliebillede, som vi
ovenfor antog ogsaa var
malet af ham. At Fabri
kens ene Admistrator i
■1795
nævner Camradtsom
dens dygtigste Maler var
dog ikke helt forstaaeligt,
saalænge man væsentlig
kun tillagde ham saa-
danne G risailler. Im id lertid har, et Frokoststel, der først fornylig
er opdukket, og som vi senere vender tilb ag e til, vist os denne
Doms B erettig else (Side 224). „Vi e je r“, skriver K unstindustri-
M useets D irektør, „i vor store og rep ræ sen tative Sam ling af
gamm elt kjøbenhavnsk P orcelain næppe noget, som i H enseende
til F orstaaelse af P o rcelain ets specielle K rav til F arvern es F o r
hold til Stoffet kan m aale sig med d ette S te l“.
I 1781
beskæ ftigede
Fabriken 200 Mand ialt;
i
1786
var Antallet vok
set til næsten
300,
hvoraf
kun 6 var Udlændinge.
T il d et grove A rbejde
havde M üller tæ n k t sig
a t anvende nogle af de
„friske B etlere og D ag
drivere a f begge Køn,
som vor By h ar nok a f“ ;
m en i S ted et fik han
stille t en Del B ønder
k a rle fra M ilitsen til sin
R aadighed. Der a rb e j
dedes i 11 T im er om D a
gen, fra 6 Morgen til 7
A ften med tre Pauser; Lønnen v ar ringe og K lagerne derover m ange og
jam m erfuld e. H elt rørende fo rtæ lle r K arl M adsen om en Porcelains-
m aler Bau, der var F add er ved hans B edstem oders D aab. Som de andre
F addere lagde ogsaa h an sin Gave p a a Vuggen, e t S tykke P apir som
syntes for ty n d t og fladt til a t indeholde nogen P resent. Da det blev
lu k k et op, indeholdt d et kun de Ord: „Er skyldig 2 Rdl. N. B au “.
Alle de Ansatte, fra Müller nedefter, maatte aflægge den høj
tideligste Ed paa, „at al den Kundskab, vi nu have (om Behand
lingen af Porselinet), eller herefter maatte deraf erhverve Os skal
blive en ævig Hemmelighed og døe med Os“.
Tallerken af Fournier.
(B regentved)
1 B egyndelsen var en 28 —30 Læ rlinge a n b rag te p a a selve F a b ri
ken, hvor de fik Kost og Logi og holdtes i Ave af en sæ rlig „Hæ ge
m este r“. D et var e fte r M üllers Forslag, og i hans In d stillin g
om denne Sag sk riv er h a n : „A t nu saad anne Læ rlinge ikke
skal koste F abriq uen a lt for m eget, eller i sin T iid, n a ar de
blive Svenne, p aastaae
lige saae stor Løn, som
Fremm ede af D eres P ro
fession, bør m an i m ine
T an k er vælge Børn d e r
til af ringe og m aadelige
V ilkaar, som i Lighed
med deres forrige F or
fa tn in g m aa ansee det
for en L ykke a t antages
i F abriqu ens Sold. Saa-
danne tro r jeg skulde
væ re bedst a t finde blan d t
B ondestanden eller maa-
ske bedre p a a C hristians
P leie Huus, i B etrag tn in g
af den gode D isciplin' og
S ubord inatio n, hvorudi
de der bestandig holdes.
Saadanne unge M enne
sker kunde sn arest k læ
des og fødes til Fornøi-
else og i H enseende til
Deres ringe H erkom st
bedst holdes under behø
rig Ave og D isciplin —
en høyst nødvendig Sag
pa a en saad an Fabrique
— uden a t m an to r de
b efry g te Medhold og In d
sigelser af V enner og
F re n d e r“.
I saadanne B e tra g tn in
ger bør m an ikk e se d i
le tta n tisk e F o rd om m e;
d e t var S tatsm and skløgt
dengang, og med lignende A rgum enter m odarbejdede G uldberg og
hans konservative K reds i 1780’erne Bondefrigørelsen.
Cremekop af Fournier.
(K u n stin d u stri M useet).
IV.
Den ly k k elig ste Tid for den gam le F ab rik var 1780’ernes Be
gy ndelse; e fte r tran g e A ar fulde a f tek n isk e og økonom iske V an
skeligheder var den n a ae t saa vidt, a t dens P orcelain stod p aa
Højde m ed de sam tidige
gode uden land sk e F a
brikers; M üller skrev
endog i 1781, a t dens
F rem bring elser „i F in
hed, Skønhed og indvor
tes Godhed ganske kom
me overens m ed d et saa
m eget begierlige Saxiske
og Sévreske P o rselin .“
A llerede i 1790’erne
var Hoffets og Rigmæn-
denes Interesse svæ kket.
F ab rik en fik a t føle, a t
„de rige Folk anvender
hellere deres Luxusudgif-
te r til en uforgæ ngelig
Vare, nem lig Sølvet, isæ r da d e tte balan cerer m ed h in t (Porcelai-
net) i P ris.“ De evigeU nderskud m edførte Kiv og Kævl og In d
sk ræ nk nin g iF rem stillin gen afLuxusporcelain. P o rcelain et fa ar
— dog ogsaa for en Del p aa G rund a f den begyndende Empires
an tik iseren d e Stil — et jæ v nere og m ere borg erlig t Præ g. Men
d et er dog først m ed de gam le A rbejderes Uddøen e fte r 1800, a t
det m ister enhver A fglans fra 80’ernes lyse og festlige Aar. —
E ndnu savnes den Bog, som skal bringe K larhed og O rden i de
m ange Spørgsm aal, der m øder den, som vil anvise e n k elte S ty k
ker deres Plads indenfor den gam le F abrik s Produktion.
Pudderdaase af Fournier.
(K u n stin d u stri M useet).
218