Previous Page  224 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 224 / 287 Next Page
Page Background

inéd lidt Fingernemhed gentages utallige Gange om Dagen af en

øvet Maler.

N atu rligvis er d et u n d e rg aa et F oran d rin g er i T idernes L ø b ;

e fte r K ra fte n og B redden, hvorm ed d e t m aledes i B egyndelsen,

fulgtes Sm agens U dvikling i d e t 19. A arhundrede, først i R etning

a f d et n e tte og nydelige, d ernæ st d e t slappe og flove, in d til Mo­

tiv e t und er A rnold Krogs Hæ nder gennem gik en Slags e le k trisk

stam m er d irek te ned fra en V ase,"udført af den berøm te engelske

P o ttem a g er W ed gw o o d ; a t hans S til saa tid lig t k a n spores i vort

P orcelain, er re t ov erraskende, m en den gjenfindes ogsaa i den

lan g t sm ukkere, lille P otp ourri-U rne, b a are n af tre Delfiner (Side

220), der næ vnes b la n d t de Gaver, F ab rik en den 4. S eptem ber 1778

sendte D ronning Ju lian e M arie til hendes Fødselsdag. F o rb ille ­

derne for begge disse findes i den Sam ling af W edgwood & Bent-

Delfinvase.

(K u n stin d u stri M useet).

Frokoststel, 1780.

(P riv ateje).

B ehandling, der gengav d et en spæ ndstig L ivfu ldh ed ; p a a denne

h a r der siden v æ ret tæ ret.

D et b laam aled e P orcelain h a r F ab rik en frem stille t fra de a lle r­

første A a r ; b laam aled e Stykker, der er u d ført i den „b laag raa-

a g tig e “ Masse, M üller i B egyndelsen klagede over, er ik k e h elt

sjæ ldne.

Andre G enstande i den samme, endnu m angelfulde, men i vore

Øjne m eget sm ukke,

Masse h a r vi gengivet

Side 219. Den lille

Sm ørdaase h ar det

n yd elig ste Rokoko-

R elief p a a L aag og

Sider. R okokoens spi­

ritu e lt poin tered e

Stil, der passer saa

fo rtrin lig t til det

blan k e h aard e P o r­

celain, fik ellers ikke

nogen B etydning for

den danske M anu fak­

tu r udover dens fø r­

ste A ar; da frem stil­

ledes ogsaa den sm uk­

ke T errin i Folkemu-

seet (Side 230) med

dens svungne Sider og

R ocaillekartoucher,

der, graag rø n t m a­

lede, om slutter re t ubehjæ lpsom t an b rag te S trø b u k etter. —

I den g raab laa Masse, der anses for e t sik k e rt T egn paa, at

G enstandene tilh ø re r In cu nabeltid en før 1780, kendes ogsaa S ty k ­

ker, der viser Louis XY F-Stilens fu ld t udviklede, blide og b u tted e

Form er og bløde L injer, som den udm æ rkede lille T errin, ligeledes

i F olkem useet (Side 230), der er d ek o reret med B lom sterguirlander

og gule K an ter med „F ed tø jn e“ i Guld.

En m ere frem skreden Stil, k e n d eteg n et ved M agerhed i sine

L injer, viser V asen med D ianarelieffet (Side 219 i M idten), der

Frugtkurv og Tallerken, 1780.

(K osenborg).

ley „cry stallin e te rra c o tta “, der h a r tje n t F u rste n b e rg er F ab rik en

til M ønster og som endnu opbevares i M useet i Brunsvig.

En B ordklokke i K u n stin d u stri M useet hører til de tid lig ste

S ty k k er i den fuldkom m engjorte, klare, hvide M asse; det

lig ger næ r a t tæ n k e sig, a t den h a r sk u llet vise, a t den nye

Masse ogsaa besad i fu ld t M aal den K lang, som forlanges af v ir­

k elig t, re n t P orcelain. Dens stø rste E jendomm elighed er dog dens

D ekoration, der er

saa u d p ræ g et tysk,

m aaske næ rm ere b e ­

stem t B erlinsk, at

b a r den ik k e F a b ri­

kens Mæ rke, vilde

m an ikk e have ta g e t

den for dansk. D et

b laa S kæ lm ønster

in d fa tte t af R ocailler

i Guld, og H østfrem ­

stillin g er i so rtag tig e

F arver, gør d e t san d ­

synligt, a t den er m a­

le t a f en af B erlin er­

m alerne k o rt e fte r

hans A nkom st i Au­

gust 1780 (Side 230).

D et sm ukke F ro ­

ko ststel m ed et k ro ­

n e t C 7 (C hristian

VII) og A a rsta lle t

1780 omgivne af B ladkranse, h vo raf vi (Side 220) gengiver en

Del, er endnu re t sparsom i sin D ekoration. T allerk en en med

D ronning Ju lian e M aries Fødselsdag den 4. Septem ber 1780, m ale t

i Spejlet, er i den hvide Masse og sm ukt d ek o reret med forg y ld te

K artouch er og B lom ster i levende F arver.

H urtig h e re fte r finder F ab rik en sin egen S til og n a a r H øjde­

p u n k te t af sin k u nstneriske Produktion.

Vi m aa ind sk ræ nke vor K a ra k te ristik af denne til F rem hæ vel­

sen af en k elte P u n k ter. En Fordybelse i S tu d iet af B roget-M aler-

220