225 / 287
Kopper fra „Det Mullerske Stel“.
(K u n stin d u stri M useet).
nes Blomsfcerdekorationer vilde ellers være overordentlig fristende;
her udvikledes nem lig en Stil, som ikke blot var ejendomm elig
for F abriken, m en og-
saa i visse H enseen
der forud for de
B lom sterdekoratio
ner, der findes p aa
andre sam tidige M a
n u fa k tu re rs
P o rce
lain. Roser og T u li
p aner gør sig stæ r
kest gæ ldende in d en
for den brogede F lo ra
a f H av ep lan ter og
vilde Blom ster, som
uden sm aaligt H en
syn til, om de stod i
Flor p aa samm e Aars-
tid, b and tes i de n y
deligste B uk etter.
Disse S trø b u k e tte r
m aledes m aaske med
m indre E legance end
det kunde forekomm e
an d et Steds i d e t 18.
A arhundrede, men til
Gengæld ogsaa med
en stø rre F risk h e d ;
der er i Form og F arve en Fylde over disse Blomster, en blød
og varm Tyngde, som er næ r i Slæ gt med den danske Sommer;
forgæves vil m an søge dens Forbillede
hos B erliner M alere eller B lom sterstikkere,
hvor m eget end vore M alere netop læ rte
begge disse Steder. —
S elvstæ ndigt arbejdende, skabende K unst
nere, som P o rcelainets H istorie ellers frem -
byder E ksem pler paa, var den Gang m eget
sjæ ldne. Da ejede enhver F ab rik sin Kob
berstiksam ling, som dens M alere studerede
grundigt. H erfra h en tede de i R eglen deres
M otiver og ikk e fra egne Iag ttag elser.
T ydeligst ses A fhæ ngigheden i saadanne
D eko rationer som de Yndede „antike
H oveder“, m en iøvrigt er den um isken
delig i G enrescener og L andskaber, i
„Børn å la R ap h ael“ og selv i de for
holdsvis frig jo rte B lom ster og F rug ter.
P aa
den
kongelige
P o rcelainsfab rik
opbevares endnu en Del K obberstik,
som er blevet b en y tted e til Forbilleder,
m en endnu h ar ingen søgt sammenhæn-
gende a t bearbejde dette vigtige Stof til B elysning af de gam le
M aleres A rbejdsm aade, og deres personlige Indsats. D irek tø r H an
nover h a r en Gang
frem d ra g et et Stik
a f R idinger, der h ar
tje n t som F o rtegning
til S taffag en p aa et
B illed af E rem itagen
m alet p aa en Blom
sterholder. Andre F or-
billeder vil kunne
nævnes; f. Eks. Cle-
mens S tik i den n a
tio n alh isto risk e F ol
kebog, M allings Store
og gode H andlinger
a f Danske, Norske og
H olstenere, som u d
gaves i 1780 p aa
Guldbergs F o ran led
ning og h voraf to
Stik, der gengiver
Scener af P ræ stern e
H ans Svannings og
H ans Egedes H isto
rier, findes gengivne
p aa to Æ gvaser i
Folkem useet. F riere
har C am radt i d et om talte S tel og i andre derm ed beslæ gtede
b e n y tte t Boucherske S tik af legende, sm aa Am oriner. Man m aa
erind re sig hele d e tte Forhold, n a ar m an
ikke vil sta a fremm ed overfor F ab rikens
største Storvæ rk F lora-D an ica Servicet.
N aar F ab rikens M alere i A lm indelighed
godtgjorde deres D ygtighed ved den Om
sigt, hvorm ed de valg te deres M otiver i
fremm ede Kobbere, og den Omhu, hvor
med de forstod a t gengive disse, var det
ikke nogen u n a tu rlig T anke, a t F abriken s
fornem ste A rbejde n ø jagtigst m uligt skulde
gengive et højt og alm in deligt sk a tte t, n a
tio n a lt K obberstikvæ rk.
F lora D anica-S tellet b e stiltes i 1780’erne
af K ronprinsen, og der arbejdedes d erp aa
til 1802 dog uden a t d et fuldendtes. O prin
delig t var d et b estem t til 80 K uverter, men
siden udvidedes T allet til hundrede. 1 1792
var der 1602 S tyk ker og 54 F igu rer fæ r
dige af S tellet, i 1797 over 2500.
Sandsynligheden ta le r for, a t d et har
væ ret b estem t til Brug for vort danske
Sukkerskaal og Kop fra „Det Mullerske Stel“.
(F o lk e M useet).
Thedaase med Miillers Sllhouet
fra „Det Müllerske Stel“.
(K u n stin d u stri M useet).
221