228 / 287
Tête a tête dekoreret af Camratti, 1784.
(K u n stin d u stri M useet).
komm enhed, hvortil F ab riken , i forholdsvis k o rt Tid, kun h e n
ved 10 Aar, var n aaet. D et b e staa r nu af en Chocolade- og en
K affekande, en T hepotte og to T hedaaser, S ukk erskaale og F løde
kander, Skylleskaale og A ssietter, sam t stø rre og m indre Kopper ;
p a a 3—4 S ty k k er næ r ejes d e tte af K u nstin d u stri Museet. A t det
ikke er kom plet, som vi kend er det, syntes dog sikkert.
Hvert eneste af disse Stykker, endogsaa samhørige Over- og
.Underkopper, er dekore
rede paa forskellig Vis,
snart, med Landskaber,
Genrescener, Dyrescener,
Blomster
og
Frugter,
snart med Attraper, Gri-
sailler og Silhouetter.
Alene en Kant af Konge-
blaat, prydet med, lig e
ledes stadigt varieret, for
gyldte Ornamenter, samt
alle Formene paa Hanke,
Laag, og Kandernes Tude,
giver Tingene det for
nødne ensartede Præg af
at tilhøre samme Stel.
Vi har i Virkeligheden
her et Mønsterkort paa en
stor, om ikke fuldstændig,
Række af de maleriske
Motiver, den fuldt udvik
lede danske Porcelains-
stil kendte.
Side 223 gengiver ikke
noget sam hørigt Stel; fæ l
les for de fra m ange Sider
sam lede S tyk ker er de k a ra k te ritisk e F ru g tdeko ration er, som
tu nge og bugnende, er i Slæ gt med S trø b u k ettern e. H anken p aa
de to K ander forneden er ligesom dan n et af samm enbundne Smaa-
grene ; det er den Form , der er anven dt p aa alle H anke, store
og smaa, i det M üllerske Stel.
I det hele har rige og smagfulde Frokoststel paa den Tid været
Fabrikens bedste Frembringelser.
E t P a r Gange h ar vi næ vnt det C am radtske Stel, som K unst
industri-M useet erhvervede i 1919. Lad os her udførlig t anføre
D irektør H annovers B eskrivelse d eraf :
„Som det ifølge F abrik ens B ræ ndingslister bør sig, b estaar S tellet
(en „tê te à tê te “) af 1 „B ræ dt“ (en B akke) og d e rtil 1 Kaffekande,
1 T hepotte, 1 Flødekande, 1 Sukkerskaal, 1 S kylleskaal og 2 P ar
Kopper. Da ikke a lt d e tte kan faa P lads paa B akken, m aa m an
antag e, a t S tellet, i Lighed m ed flere Stel i M useets Besiddelse,
oprindeligt h a r væ ret in d stallere t i et d e rtil in d re tte t Skrin. P a a
B akken (Side 224) er der i en stø rre M edaillon en F rem stilling af
to E ro ter i Skyer, en sovende, som den anden søger a/t væ kke
ved a t p irre ham un der Næ sen m ed en G re n ; paa h v e rt af de
øvrige S ty k k er er der to sm aa M edaljoner med E ro ter i andén
og alle Slags Leg i L uften . S n art sysler de m ed Bue og Kogger,
sn a rt b ereder de sig til
a t afskyde P ilen, sn a rt
b e tra g te r de det ram te
H jæ rte. E ller de læ ser,
sp ejler sig, p lu k k er Blom
ster, hvis de ikk e blot.
lad er sig sejle igennem
L uften for den le tte Brise
i e t Shaw l eller træ k k e af
en flyvende Due. Der er
ia lt 15 af den Slags Me
daljon-M otiver p a a S te l
let, som iøvrigt er deko
re re t m ed brede G uldbor
ter, hvori brogede Blom
ste rg u irlan d e r er udspa
rede. Selv om Æ ren for
de m ange nydelige F i
gurkom positioner næppe
u d elt kan tilkomm e Cam-
rad t, id et de m er eller
m indre m aa an tag es in
spirerede af de berøm te
B oucher’ske Børn, eller
m aaske sn arere af B er
lin er-F ab rik en s B earb ej
delser af disse, lign er de e n k elte B arnefigurer i S tilen dog hverken
Boucher eller Berlin. De er næ sten ganske b efriede for de sæ dvan
lige Rococobørns Em bonpoint, og gebæ rder sig ikke m ere kæ lent,
end hvad d er er kønt for Børn den Dag i Dag. Men hvad der
nav n lig t v irk er forfriskende i C am radts M edaljoner i M odsæ tning
til L umm erheden i m eget fremm ed P orcelain fra d et 18de A arhun-
drede, og hvad der sam tidig giver hele S te lle t en ejendomm elig
koloristisk Note, som vi ikke m indes an d et Steds fra., d et er den
ly seblaa L uft med sk a rp t udsparede hvide Skyer, der d an ner B ag
grunden for alle B illederne. Om den o p traa d te i et alm indelig t
M aleri, vilde m an finde den lyseblaa F arve a ltfo r „porcellæ nsagtig“
kold og haard, m en her p aa selve P o rcellæ net sta a r den v idu nderlig
sm ukt til den hvide i d e t haard e og kolde Stof, saaledes som d e t
er u d sp aret i Skyerne. Og sam tidig d an ner den en M odsætning,
Bakke til ovenstaaende.
224