gruppe og et K obberstik re t ty d elig t i e t k a ra k te ristisk T ilfæ lde. —
G ruppen (Side 231) fo restiller en T yrk, der i sin u d stra k te højre
H aan d h older e t T ørklæ de; bag ham til venstre komm er en T u rb a n
k læ d t N eger. K o b b erstik k et er h e n te t fra et gamm elt K ostum e
væ rk : P errio l et le
H ay R ecueil de cent
estam pes représen-
ta n t differen tes n a ti
ons du L evant. P aris
1714.
L ighedspunk
te rn e fald er strak s
i Øje:
Storvizirens
T ørklæ de, H aandbe-
væ gelser og D r a g t;
N egerens T urban,
D rag t og v enstre A rm ;
dog, N egeren h a r væ
re t un d er F orv an d
lingens Lov: før var
han opmærksom , y d
m yg og geskæ ftig, i
P o rcelain et er han
b lev et frem træ d ende
og deklam erende. Storvizirens m æ rkelige
des p a a et foregaaende K obberstik.
Nu, denne Gruppe
h ører i sig selv ik ke
til de in teressan teste;
blot en G rund fa ar
os til a t næ vne Lup-
laus Navn i F orb in
delse m ed den. D et
er fordi han, m ens
han var i F urstenberg,
udfø rte en G ruppe
e fte r samme Stik.*)
-F iirstenberger G rup
pens F ig u rer er m ere
undersæ tsige og stæ r
k ere bevæ get
vore, der viser
tø rre re og m ere s
k an tæ n ke sig, a t L uplau h a r m edbragt K endskabet til le Hays
V æ rk fra F u rsten berg,
og ik k e selv h ar ud
fo rt den køb en h av n
ske G ruppe, m en h a r
anvist en anden a t
gøre det.
Der h a r sta a e t S trid
om L uplaus Navn;
C lem ent — den ud
m æ rkede
T ekniker,
der i Professor Kroghs
fø rste A ar arbejdede
for P o rcelainsfabri-
ken — h a r h e lt v il
le t benæ gte hans B e
tydning. H erim od h ar
P rof. C. Nyrop an fø rt
e t D okum ent fra 1795,
hvori Luplaus v ig tig
ste egenhæ ndige A r
bejder nævnes, ia lt
kun 39 S tykk er. Im
ponerende ved sin
Længde er den paa
ingen M aade, n a ar
m an tæ n k er paa, a t
den opregner R esul
ta te rn e af næ sten tyve A ars V irksom hed; m en in te ressa n t er den
b lan d t an d et derved, at to F igurgrupper, m an ik k e h id til h a r e r
k e n d t som Luplaus, her anføres som saadanne, og a t den giver e t
vigtigt^ B idrag til F o rstaaelsen af ham som K unstner.
*) Se B ra u n , i Ja h rb u c h e r d er preuss. K u n stsam lu n g en , 1908.
Som Nr. 1 næ vner L iste n : Bacohus med en S a ty r p aa en K lippe,
og der er m aaske derfor Grund til a t tro, a t L uplau an saa denne,
i 1795 gam le Gruppe, for sit bedste A rbejde; d e t vil i al Fald
m ellem F ab rik en s m ange F ig u rer væ re v an sk elig t a t finde en
anden, som er bedre.
Den fed ladn e Yng
ling, der er ly k k elig
i B etra g tn in g e n a f den
lø fted e D rueklase, er
en æ gte Bacchus, som
k en d er den æ dle Vin,
m edens en h e rlig lille
glubsk S a ty r ved hans
Fod g ra ad ig t guffer
D ruerne i sig uden
a t b etag es a f ly k k e
lige Drømme. D ire k
tø r H annover h a r p a a
vist, a t B acchus er en
sen m en um iskendelig
E fterk om m er a f den
venezianske R enais-
sance-B illedhugger
Jacopo Sansovinos S ta tu e i N ation alm useet i F lo ren tz og h a r frem
hæ vet d et ejendomm elige i, a t en P o rcelain sk u n stn er fra d et 18.
A arhundredes
S lu t
ning h e n te r sit F o r
billede hos en R enais-
san oekun stn er som
Sansovino. Som det
allered e er sagt, var
det 18. A arhundredes
P o rcelain sk u n stn ere
afhæ ngige a f F orb il
led er og bundne af
T rad itio n er; p aa
sjæ ldne U n d tagelser
næ r m aa de derfor
bedømmes, e fte r h v il
ke M estre, de valgte
som deres F orbilleder,
med h v ilk et T alen t de forstod at o versæ tte disses A rb ejder i
E t saa u d try k sfu ld t, k u n stn erisk følt A rbejde, som
Bacchus s ta a r næppe
alene, og vi er t il
bøjelige til a t tro —
som ovenfor a n ty d e t
— a t H avm andsvasen
der viser noget af det
samme „dionysisk“-
stem ningsbevæ gede i
sine F igu rer, a f den
G rund ogsaa er af
L uplau. F oruden Pot-
pourrivasen m ed (i
Børn og de 21 Nord-
m æ nd (Side 232), næ v
n er L isten to andre
A rbejder: E uropa paa
T yren (Side 232 næ v
nes som Nr. 2), og B u
sten af D ronning Ju
lia n e M arie, sig neret
m ed hans N avn og
A a rstallet 1781 (Li
stens 34 eller 35). H ar
de ikke den sikre In
spiration, som er over
Bacchus, er de dog
begge ud fø rte m ed en
um iskendelig S tyrk e og Alvor. — D er findes en anden Gruppe
b ety delige figurlige A rbejder, som m an, e fte r livad der er oplyst
om Luplau, ikke kan tillæ gge ham . Den lad er sig sam le om kring
Anton H alds lille L ergruppe, Side 235, der er d a te re t 1797; dog
ikk e saaledes a t fo rstaa, a t dens F ig urer m aa skyldes Anton H ald,
end
en
Kasserolle med Træskaft. Tilh. Flora-Danica Stellet.
(R osenborg).
H ovedbeklæ dning fin- I
Tilh. Flora-Danica Stellet.
(R osenborg).
kem atisk O versæ ttelse af K obberstikket. Man I og
I Porcelain.
Suppe Terrin. Tilh. Flora-Danica Stellet.
(R osenborg).
228