237 / 287
mig fra m it A dm inistrations Embede ved den Kongelige Porce-
lains F ab riqu e, da jeg uden d e t kan behøve en roelig Alderdom
efte r 49 A ars anholdende, træ tte n d e og med u tallig e U behagelig
heder led sag et A rbejde, h v oraf m it fæ drene Land sandelig har
draget den stø rste N y tte “. L uplaus Død i samme Aar overflødig-
gjorde videre F o rhandlin ger om Sagen.
E n d elig t i 1801, den 24de O ktober, fritoges Ju stitsra a d og Ad
m in istrato r M üller ved en lcgl. m undtlig R esolution for de ved
Fabrikens daglige A dm in istratio n forbundne B esvæ rligheder; det
skete med fuld H on
nør, hans Gage tilsik -
redes ham for R esten
af hans Liv, og han
blev forfrem m et til
D irektør — sideordne-
des saaled es Potsdi-
re k to ra te t i den øver
ste Ledelse. Men det
egen tlig bety dende
Embede, som k u n stfo r
stan dig A dm inistrato r,
overdroges Professor
M anthey.
M isfornøjet med næ
sten alle hans E fte r
følgers D ispositioner
søgte M üller Gang paa
Gang a t gribe ind i
Ledelsen, in d til han i
1811 flyttede til H ille
rød, hvor han h e n le
vede sine sidste Aar.
I 1821, den 4de M arts,
døde den m yndige og
dygtige Mand, over 87
Aar gamm el.
Med M üllers Fra-
træ den i 1801 slu tte r
Fabrikens første S to r
hedstid. T eknisk var
der i denne frem stil
let e t P orcelain som
i H enseende til baade
Masse, G lasur og F a r
ver kan ta a le a t sam
m enlignes
med
de
m ange gode u d en lan d
ske F abrikers. K u n st
nerisk var der skabt
en egen personlig Stil,
der er um iskendelig
for den, som en Gang
har g jort sig fortro lig
med den. Dens E je n
dommelighed viser sig
baade i Form givnin
gen, i F arver og Male-
m aade og i Em neval
get for de billedlige
og plastiske F rem stil
linger. Over disse sidste er der en fæ lles Stem ning af fredelig,
lyk kelig Idyl, som er ub erø rt saa vel af det d jæ rvt groteske som
a f d et raffin eret k okette, der i U dlandets Porcelainskunst saa
ofte gør sig gældende.
Den danske P o rcelain sfab rik havde sin Rod i det danske 1 an-
cien regim es højeste Sam fundslag og afspejler i sine A rbejder
d ettes Livsform er, der — i Forhold til U dlandets
var jæ vne
og beskedne. Men a lt som T idsforholdene e fte r den franske R e
volutions U dbrud rokkede ved G rundlaget for denne Overklasses
E xistens eller gav dens In teresser ny R etning og Indhold, svæ k
kedes Porcelains F ab rikens Stilling. U dviklingen var alm indelig
europæ isk og genfindes tilsvaren de i alle de sam tidige Porcelains-
fabrikers H istorie. L idet hjalp d et a t M üller skrev mod den
u p atrio tisk e L igegyldighed, som vistes hans V æ rk. Det danske
B orgerskab, selv u nder H andelens berøm te Empire, var for b ety d
ningsløst til at kunne bære det oppe. — Længe før Københavns
Bombardement og Krigen med England ramte vort Samfund og
dømte det til Fattigdommens trangeste Kaar, var Porcelainsfabri-
ken derfor hørt op at betyde noget for dansk Kunst.
O venstaaende B eretning om den kongelige P o rcellainsfabriks
V irksomhed i S lutningen af d et 18. A arhundrede er p aa vor Op
fordring m eddelt af H err B ib liotek ar V. Slom ann, som tilfø jer, at
hans K ilder ved denne
F rem stillin g h ar væ ret
Prof. C. Nyrops A rtik
ler om P orcelainsfa-
brikens F o rhisto rie og
om F. H. M üller, D i
re k tø r K arl Madsens
A fhandling i T idsskr.
for K u nstin dustri 1893,
D irektør H annovers
A arsb eretn in g er fra
K. I. M., og D irek tø r
M. K rohns A rtik el om
F o urnier; Professor
P ietro K rohns haand-
skrevne U ddrag af Do
k um en ter vedrørende
P o rcellainsfab rilten s
H istorie h a r lejlig h ed s
vis væ ret raad sp u rg te.
Af fremm ede F o r
fa tte re skal kun næ v
nes B rünings in te re s
sante A rtik el om Por-
celain sp lastik en og
S k u e re tter og S cherer:
F ü rsten b erg er P o rzel
lan.
Våg.
Hønsepigen.
(K u n stin d u stri M useel).
I en A rtik el om Por-
celain sfabrik ens V irk
somhed p aa Købmager-
gade, som Dr. phil.
K arl Madsen, nuvæ
rende D irek tø r for
S taten s Museum for
Kunst, i 1893 skrev i
„T idsskrift for K un st
in d u stri“, berø rte han
M inderne fra den 100-
aarige V irksom hed paa
d e tte Sted p a a føl
gende M aade:
„V ilh. Bergsøes b e
ken d te Rom an „F ra
den gam le F a b rik “
sk ild rer netop d e tte
Sted og dvæ ler ved
disse E rindringer.
1
Rom anens B landing af
D igt og Sandhed sp il
ler det sidste E lem ent
rigtign ok kun en beskeden og u n d erordnet Rolle; D igterens dristige
F antasi h a r ta g e t en af de fa k tisk e Forhold a ltfo r uhæmm et
F lugt og f. Eks. la g t Fabrikens T ilblivelse tilb a g e til et fjern ere
T idspunkt end det, da det i V irkeligheden fa n d t Sted; den sach-
siske A lkym ists foregivne H useren i F abrikby gning en p a a F re d e
rik den Fem tes Tid strid er jo mod den h istoriske M ulighed. Men
selv om F o rfa tte ren s rom an tisk -fan tastisk -ev en ty rlig e T ilb ø jelig
heder lad er ham m ale med for stæ rke, for glinsende og for grelle
Farver, føles det jo dog, a t han til G rundlag for sin F rem stilling
har et godt Fond af personlige E rin d rin g er om F ab rik en og dens
Folk, e t nøje K endskab baade til S ted et og til M enneskene. Der
er Dele af Skildringen af F abrik ens vid tlø ftig e L o k aliteter, af
B ræ nd eriet og Ovnene, af V æ rkstederne og G uldpolerstuen, der
h a r historisk In teresse og Værd. I den fra et æ ste tisk -k ritisk
Synspunkt ofte angribelige K arak te rte g n in g a f F abrik ens Em-
bedsmænd og A rbejdere findes adskillige T ræ k, der m inder om
Figurer, som frem træ d er eller som skim tes i de gam le A kter,
endskønt de Modeller, F o rfa tte ren kan have b e n y tte t, jo stam
233